Homers Digte, – saa mange, som der er os opbevarede, – saaledes, at intet syntes at kunne undgaa min Sjæl, glædes jeg dog, saa ofte jeg tager enten Iliaden eller Odysseen i Hænde, ved et Slags forunderlig ligesom Nyhedens Sødme og henrives ved den udødelige Digters Geni. Denne Omstændighed skyldes det, at Latinens fornemste Forfattere – saavel i bunden som ubunden Stil – behager mig mindre, og at jeg derfor har givet mig mindre af med at læse dem. – –
(Schw. fortæller derefter bl. A., at han, for at øve sig i at læse Latin og vinde Færdighed i Latinskrivning, har læst adskillige moderne Latinister, især Wolf og Ernest. Mathematiken, der var saa nyttig til at udvikle og styrke de naturlige Evner, havde desuden bragt ham den Fordel, at den havde lettet ham Studiet af Dialektikens og Metafysikens Begyndelsesgrunde, hvilke han med stor Iver havde taget fat paa i det sidste Aar uden nogen Lærers Veiledning. Desuden havde han anvendt megen Tid til Udarbeidelse af Afhandlinger, der var den nyttigste Øvelse til at skjærpe Aanden og uddanne sansen for det skjønne og rette. At skrive saadanne paa Latin stred mod vor Tids Aand, da Omsorgen for Sproget derved tog Tanken bort fra Emnet; derimod havde han skrevet historiske Arbeider paa Latin. Af de øvrige Fag havde han læst mest Tydsk; der var neppe en Dag, uden at han havde læst et eller andet paa Tydsk paa Grund af den hjemlige Literaturs Fattigdom; ethvert dannet Menneske i Norge kunde ogsaa læse Tydsk. – Til sine Studier havde han faaet god Hjælp i Skolens nye, men forholdsvis meget gode Bogsamling, der ogsaa var forsynet med mathematiske og geografiske Undervisningsmidler.)
Men langt større Pris maa jeg sætte paa, at jeg har været saa heldig at faa en Lærer, som ikke lader sig tænke overtruffen i venligt Væsen, Ædelsind og Lærdom, – en Lærer, som med den største sædelige Renhed forener en saa enestaaende Dygtighed i at undervise, at man kan være i Tvivl om, hvilken af disse to Egenskaber man mest skal beundre, – en Lærer, hos hvem Mildhed og Strenghed gaar saaledes Haand i Haand, at, jo mere begrundet Ærbødighed denne indgyder, desto mere hengiven Kjærlighed fremkalder hin. Thi da han har anvendt næsten hele sit tidligere Liv ligetil nu med
