[Christiania,] 21 Februar 1832.
- Kjære Trine!
Med Undtagelse af lidt Uleilighed paa Søturen til Helgeraaen var min Hidreise ligesaa hurtig som efter Omstændighederne fri for Besværligheder. – –
Den Forstemthed, som jeg denne Gang mod sædvane følte ved at tiltræde min Tilbagetur, forlod mig ganske, da jeg fik Landjorden fat igjen. – – – – – Jeg har nu faaet mere Haab om at komme til at reise udenlands, omendskjønt jeg forudser mange Vanskeligheder, der vil lægge sig i Veien og ikke usandsynligen kuldkaste den hele Plan, hvorfor jeg ikke gjerne uden Nødvendighed taler til andre derom. Det er i dette Haab, at jeg ikke endnu søger om nogen enten privat eller offentlig Ansættelse, da jeg maa tilstaa, at jeg har meget imod alle de Veie, hvorpaa en Jurist efter den sædvanlige Orden maa begynde sin Løbebane, hvorfor jeg skulde være glad ved at kunne undgaa dem. Kan Du læse denne Skrift, saa maa Du næsten besidde Evne til at dechifrere Hieroglyfer. Naar jeg som denne Gang har flere Breve at skrive, saa opsætter jeg altid dit tilsidst, da min Haand ved at skrive meget bliver næsten ulæselig, og jeg forudsætter mest Færdighed hos Dig til at opløse det for andre uforstaaelige.
Den 7de Marts [1832].
- Kjære Trine!
– – – – – – Jeg glemte forrige Gang, jeg skrev, at underrette Dig om, at jeg til Praktikum fik Laudabilis og saaledes er ganske færdig fra Universitetet. Paa dette Udfald var jeg rigtignok i mine egne Tanker i Forveien sikker. Paa mit Haab om at faa Reisestipendium og den deraf udledede Forventning om, at jeg før end sædvanligt skulde komme hjem, maa Du aldeles
