Publikum nu har begyndt at faa et Skjøn selv og ikke lader sig sige, hvad det skal synes om, og saaledes er det meget bedre; thi alle disse «lange Jødedigte» om Paradis og Jerusalem og Messias[1] er i Grunden kun til at gjøre Folk Livet surt. Den høie Poesi gaar til Grunde, fordi den er alt for triviel, – thi de sublimeste Folk er altid de trivielleste – ligesom overhovedet al Hypokrisie (?). De skal have Tak for Deres Brev; det var morsomt, omtrent som naar vi har siddet sammen og ræsonneret. Jeg faar det ganske interessant, naar jeg kommer hjem, ved at se, hvorledes en og anden har taget sig op. De er den eneste, som skriver saa esoterisk, at jeg kan danne mig en Forestilling om denne Frem- og Tilbageskriden hos en og anden. Dette Surrogat for et Brev er jeg i Tvivl, om jeg sender afsted, da det intet indeholder. Imidlertid er det bedst at lade det gaa, da jeg nu ikke faar Leilighed til at skrive, førend jeg kommer til Kjøbenhavn, og Reisen derhen tiltræder jeg imorgen Eftermiddag Kl. 4, uden at jeg endnu fuldstændig har arrangeret mig. Jeg er bleven opholdt fra at skrive Breve af en lignende Grund som De. For nogle Uger siden kom jeg ved en samtale med Heine paa den Ide at skrive en Artikel om den tydske Filosofi; det er næsten 14 Dage, siden den var færdig; men min ulæselige Haand gjorde det nødvendigt at faa den afskrevet, efterat den var antagen efter det, som jeg læste op for Redaktionen, og denne Kopiering har optaget saa megen Tid og indgivet mig en saadan Ækelhed for at skrive, at jeg virkelig har været saa undskyldt som noget Menneske. Først idag blev jeg ganske færdig med den. Konow, Berg og Egeberg har skrevet hver sit Stykke, og Resten er bleven kopieret ude i Redaktionens Bureau, hvor jeg har maattet været tilstede. Nu bliver den trykt i Begyndelsen af Januar i Maanedsskriftet «France literaire». Jeg er hjertelig glad, at jeg er ganske færdig.
- ↑ Her sigtes til Klopstock Messiade og dens Efterfølgere.
