afgjørende Skridt paa alle disse Rørelser vilde være overilet. Kjøbenhavnerne har altid taget sig den Frihed at give deres Misfornøielse Luft ved smaa Udfald. Regjeringen er her desuden mere nationalt sindet og ikke tyrannisk af lutter Ængstelighed som i Tydskland, hvor Sværdet hænger i et Haar. De kan nok tænke, at jeg har det godt her. Hvad jeg mangler mest, er godt Veir. Her er altid det samme. Regn for oven og Søle for neden. Min Kjæreste var farlig angreben af Mæslinger, da jeg kom hid. Hendes Helbredelse standsedes ved et Feberrecidiv; dog er det allerede længe, siden hun blev saa brav, at hun kunde gaa ud. For Theatervæsen har jeg aldrig sværmet; her har jeg kun faa Gange været paa Komedie. De musikalske Kræfter er ikke store ved Kjøbenhavns Theater. Dekorationer, Dans og anden øienslyst er heller ikke bragt vidt. I det rent dramatiske kan det vistnok maale sig med de bedre og bedste; men dette Terrain bliver temmelig indskrænket for den, som af Naturen har en vis Vammelhed for det sentimentale. Gjennem Gierlew faar jeg at vide, hvad der passerer i Christiania. Han har nok en officiel Korrespondent i sin Fuldmægtig. Foruden Deres Digts Chronik indskrænke disse Efterretninger sig hidtil til nogle mandlige og kvindelige Dødsfald. Med første Dampskib kommer jeg hjem. Terminen er saaledes noget ubestemt, da Dampfartens Aabning nok hører til de bevægelige Feste. Her er adskillige Landsmænd, som har overvintret i Kjøbenhavn. Konow[1] fra Bergen med Familie; med hans Brodersøn boede jeg under fælles Tag i Paris, hvor vi «vier Norweger» havde vort Tilhold, da han boede elegant og er et ganske leutseligt Menneske; men Onkelen her har ikke taget videre Notits af mig, skjønt han er en Protektør af Videnskabsmænd og selv regner sig til denne Klasse af Folk. Skramstad, den
- ↑ Konsul August K., der levede meget længe i Kjøbenhavn.
