Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/305

Her, hvor i glade Drømme
Vi sadde mangen Kvel,
Vi byde dig vort ømme,
Vort signende Farvel.
Naar atter Vintrens Vinger
Os samler i vor Havn,
Hver Aftenstund den bringer
Dit Billed og vort Savn.

Derfor paa Land og Bølge
I kjærlig Sympathi,
vor Aand din Gang skal følge,
Til Savnet er forbi.
Naar da vor Tanke binder
Din sjæl til Hjemmets Kyst,
Skal vemodsglade Minder
Sig vugge i dit Bryst.

O, lad da Kjølen glide
Mod Helligdommens Blus.
Se, trofast ved din Side
Staar Klippens Genius,
At ingen Dæmon daarer
Din Stræben, høi og varm,
At ingen Slange saarer
Vort Norrigs Moderbarm.

Og vend saa fro tilbage
Fra bolde Pilgrimefærd,
Med Spjud til Mørkets Drage,
Med Aandens Flammeeværd
Da Ynglingshjertet luer,
At naae din stolte Løn!
Mens Norge henrykt skuer
I Dig sin bedste Søn.