«alle Betingelser, der forskjønner og lyksaliggjør Menneskelivet, samlede og forenede i sin Stilling»[1]. Dette lykkelige Liv varede til Skoleexamens Afslutning i Juli Maaned, idet han dog imidlertid havde været en 3 Ugers Tid i Christiania for at afslutte sin Examen philosophicum med Udmærkelse i alle Fag. I den paafølgende Sommerferie fik han en sjelden Forfriskelse ved en Reise til Kjøbenhavn sammen med den kjære Rektor, der havde taget ham og Mülertz med sig. I Midten af August vendte han tilbage til Christiania for at begynde sit Embedsstudium.
Det juridiske Studium frembød for et halvt Aarhundrede siden adskillig flere ydre Vanskeligheder end nu, navnlig som Følge af de literære Hjælpekilders Tilstand. Retsvidenskaben var dengang endnu i alt væsentligt fælles for Danmark og Norge, og de norske Studenter læste udelukkende danske Skrifter. Man lagde til Grund Hurtigkarls Lærebog; men da man naturligvis ikke kunde hjælpe sig med dette meget ufuldkomne Værk, og der af Ørsteds supplerende Haandbog før 1831 ikke var kommet mere end 3 Bind (Indledning, Person- og Familieret, Begyndelsen af Tingsretten), var man allerede i en Del af Privatretten henvist til Ørsteds vigtigere Afhandlinger i gammelt og nyt juridisk Arkiv, juridisk Tidsskrift samt Eunomia. End mere gjaldt nu dette i Processen, hvor man fremdeles læste Nørregaard – i Skifteretten havde man dog nylig faaet Hansens Værk – og især i Kriminalretten, hvor man slet ingen Lærebog havde. De nævnte Tidsskrifter var imidlertid meget kostbare, og da man endnu ikke havde billigere Udgaver af Forordninger og Reskripter end Schou og Fogtmann, regnede man, at det kostede 300 Spd. at kjøbe alle for Studiet fornødne Værker. Men det er klart, at kun de færreste Studenter havde Raad hertil; selv Lovsamlingerne var ofte Gjen-
- ↑ Brev 16 Februar 1829.
