stand for Laan paa kortere Tid, ja, det var i hine Aar ikke sjeldent, at Studenterne gik paa Universitetsbibliothekets Læsesal for at slaa Lovstederne efter. – I Naturretten læste man endnu Schlegel; i Romerretten Heineccius, der dog nu var ifærd med at afløses af Mackeldey. De specielt norske Emner var i Regelen behandlede i de danske Skrifter. Dette gjaldt dog naturligvis ikke om vor konstitutionelle Ret, hvor man saagodtsom ingen Veiledning havde, før Stang Høsten 1831 begyndte sine i Diktatforelæsninger, der ligger til Grund for hans bekjendte Værk af 1833. Vistnok cirkulerede der enkelte Exemplarer af ældre Forelæsninger af Professor (senere Høiesteretsassessor) Lange, og Steenbuch læste fremdeles stundom over Grundloven; men hans Lærervirksomhed var ialfald i denne Tid ligesom senere omtrent værdiløs. Man nøiede sig derfor i Regelen med at læse Konstitutionen selv.
Den Hjælp, man til Studiet i det hele havde i Forelæsninger, var forøvrigt netop ved den Tid, Schweigaard begyndte sit Studium, bleven væsentlig forbedret. Efter en længere Mellemtid, hvori Steenbuch havde været Ene lærer, havde det endelig i 1829 lykkets Fakultetet at vinde friske Kræfter, idet de unge juridiske Kandidater Ulrik Anton Motzfeldt, under 9de Februar, og Fredrik Stang, der da endnu kun var 21 Aar gammel, under 19de September 1829, ansattes ved Universitetet. Fra Begyndelsen af 1830 var der derfor en langt rigere Lærervirksomhed ved Fakultetet end forhen. Motzfeldt læste især over Tingsret og Søret samt, paa Latin, over Romerret, og Stang holdt foruden det før nævnte Kursus over vor offentlige Ret Forelæsninger over Retsfilosofien, – stærkt paavirkede af Hegel – der i sin Tid var meget ansete. Overhovedet var det i disse Aar, at den særlige norske Retsvidenskab begyndte at grundlægges[1]. Lærer-
- ↑ Se nærmere «Historiske Oplysninger om det juridiske Fakultet» Ugebl. f. Lovk. X. 124.
