derfor kun et meget indviklet Kontraktsforhold. Ganske anderledes er det med de virkelige Retsregler; de bringes i Anvendelse, uden at der spørges efter, om den Enkelte direkte eller indirekte har vedtaget dem. Vistnok har den Lære engang været almindelig, at Statsmagten, fra hvem de heste Retsregler nu udgaa, selv grunder sig paa Kontrakt; men denne Lære var bygget paa en Fiction og er ganske forkastelig.[1]
Mod denne Sætning, at Retsreglerne maa være uafhængige af Vedtagelse, strider det ikke, at der er Love, som kun gjelde, hvor ikke Parterne have vedtaget en anden ordning (declaratoriske Love, som især spille en stor Rolle i Kontraktsretten). Thi herved er disse Loves Virksomhed kun bleven mere begrænset, og denne Begrænsning er igjen en Anvendelse af den store Retssætning om Kontrakters forbindende Kraft. De kunne altsaa gjennem Kontrakt udelukkes fra Virksomhed i større eller mindre Udstrækning men hvor de komme til Virksomhed, er det ved deres egen Kraft, ikke ved Vedtagelse.
3. At Retten er et Udtryk for Samfundsviljens Herredømme over den Enkelte, kommer især til syne deri, at den i Almindelighed overholdes ved ydre Tvangsmidler.[2] Dette er en nødvendig Følge af dens Øjemed at beherske Menneskenes ydre Forholde; thi, blev den ej saaledes overholdt, vilde Retssikkerheden forsvinde og hint Øjemed altsaa væsentlig forfejles. Og disse Tvangsmidler, hvortil der trænges
- ↑ Forskjellen mellem virkelige Retsregler og saadanne Selskabsregler vil komme skarpt frem, naar man tænker sig en Justitssag med en Stats-Embedsmand for en Forbrydelse, der har Embedsfortabelse til Følge, og en Sag, anlagt af et Aktieselskab for at faa fjernet en Betjent, som har forbrudt sig mod dets Regler, men ej frivillig vil opgive sin Stilling. Den sidste er en ren Kontraktsklage. Stundom kan Modsætningen udviskes noget; f. Ex. paa den ene Side en privat gjensidig Assuranceforening og paa den anden den almindelige Brandforsikringsindretning, hvis Love gives af Staten, men hvor dog Indtrædelses-Kontrakt maa paaberaabes; ligesaa Norges Bank og Privatbanker. Omvendt har Staten stundom dannet private Foreninger og givet dem en vis Lovgivningsmagt, f. Ex. Flødningsinteressentskaber; der er det virkelige Retsregler.
- ↑ Disse Tvangsmidler ere af forskjellig Art, dels direkte, saasom Udkastelse at fremmed Hus eller Grund, Gjeldsexekution (jfr. Schweigaards Proces II § 141), dels mere indirekte, saasom Straf, løbende Mulkt, Forspildelse af den tilsigtede Rettighed, en Retshandels (f. Ex. en Kontrakts) Ugyldighed.
