særskilt gjeldende for hvert enkelt Retsomraade. Dog kan det mærkes, at visse kosmopolitiske Næringsklasser, Handelsmænd, Søfarende, have, uafhængigt af det almindelige Retsomraades Grænse, uddannet mange Retssætninger ad Sædvanens Vej, hvilke ofte ikke kunne paavises at være indførte fra det ene Land til det andet.
Anmærkning. Traktater ere ikke umiddelbare Retskilder for Folkeretten. Vistnok er en stor Del folkeretslige Sætninger udviklede gjennem Traktater. Men strengt taget er det Sædvanen, som ogsaa her er den egentlige (nærmeste) Retskilde. Traktaten binder nemlig kun de Stater, som have indgaaet den, og de Retssætninger, som indeholdes deri, blive først folkeretslige derved, at staterne i Almindelighed anerkjende dem i sit indbyrdes Mellemværende. Forsaavidt Traktaten indeholder andre Sætninger, som endnu blot ere bindende for vedkommende af Traktaten omsluttede Stater (f. E. Pligt til Udlevering af Forbrydere), kunne disse Sætninger ikke mere henregnes til Folkeretten, end de i en Kontrakt om to Actieselskabers gjensidige Forhold opstillede Regler henhøre til Privatretten. Men her maa det dog fastholdes, at, medens almindelige Kontrakter slet ikke ere Retskilder, er Traktaten Retskilde for det enkelte Lands Stats- og Privatret, fordi det her er Stater, der optræde som kontraherende Parter. For Staternes Undersaatter ere de i disse tosidede Viljeserklæringer indeholdte Sætninger – deres forfatningsmæssige Gyldighed forudsat – ligesaa forbindende, som om de vare udtalte i Statens ensidige Viljeserklæring, Loven. Traktater henregnes derfor med fuld Føje blandt Privatrettens Kilder, forsaavidt de have Interesse for denne.
1. Den norske Privatret er da den for Norge gjeldende Privatret. Paa Grund af det Retsfællesskab, som Norge i et langt og vigtigt Tidsrum havde med Danmark, falder den norske Privatrets Indhold for største Delen sammen med den danske. Den norske Privatrets almindelige Del er Indbegrebet af de Regler, som vedkomme alle eller flere af de Dele, hvori Privatretten efter Retsforholdenes Hovedarter deles (Formuesret eller Tings- og Obligationsret, med Søret, Personret med Familjeret, samt Arveret, hvortil da, naar som
