fra den senere almindelige Fagfordeling, deri, at den tillige indeholdt den Orden og den Tid, hvori de for Examen nødvendige Forelæsninger skulde holdes. „Studieplanen“ blev forresten fulgt, saalænge Stang var ved Universitetet, men som vi strax skulle se, afbrødes hint fireaarige Kursus af hans Bortgang. Udenfor de i Studieplanen nævnte Forelæsninger foredrog Stenbuch i denne Tid Norsk Lovhistorie, Motzfeldt Søret og Stang Politiret. Der læstes altsaa i denne Tid over enkelte Fag, som ikke vides senere at have været foredragne ved Fakultetet (Encyclopædi, Politiret). Forøvrigt kan det tilføies, at Fakultetet selv fandt fire Aar at være et for langt Kursus for de Studerende, og da man desuden ved de daværende Kræfter ikke kunde foredrage enkelte andre Fag, som ansaaes nødvendige, androg Fakultetet gjentagne Gange, men forgjæves, om en fjerde Lærerposts Oprettelse.
I 1834 konstitueredes Motzfeldt som Professor mod aarlig Gagetillæg af 200 Spd., nemlig af den Grund, at Hjelm, der i Formen endnu stod i Fakultetet, men var uden Forretninger og uden Gage som Universitetslærer, samtidig udnævntes til Professor.
Af større Betydning var den Forandring, at Fakultetet snart mistede Stang. Sommeren 1834 indgav Stang Ansøgning om at erholde Tilladelse til at aflægge Prøve for Høiesteretsadvokaturen, og han var hertil mod sit Ønske bevæget af den Grund, som i Ansøgningen er anført, „at hans økonomiske Forfatning og Stilling som Familieforsørger gjorde ham det til Pligt snarest mulig at forlade en Embedsbane, paa hvilken han efter Omstændighederne[1] umuligen kan vente i Fremtiden at ville kunne erhverve det Fornødne til Subsistence for sig og Sine.“ Høie-
- ↑ Det maa bemærkes, at Udsigterne til at rykke op som Professor dengang vare slette; de forbedredes et Par Aar efter betydeligt paa Grund af uventet stærk Afgang blandt de ældre Universitetslærere.
