fundet Sted ved vor Høiskole[1]. De stridende Parter vare især det juridiske og det filosofiske Fakultet, som navnlig stredes om Nødvendigheden af at ansætte en Jurist i Posten og om dennes Henlæggelse fra det filosofiske til det juridiske Fakultet. Det filosofiske Fakultet erklærede, „at det for Tiden ikke kjender nogen Videnskabsmand, som har gjort Statsøkonomien til speciel Gjenstand for sine Forskninger, naar undtages Lektor Schweigaard, der vel neppe vil forlade sin Stilling som Lærer i Jurisprudentsen for at gaa over i et andet Fakultet, der ikke har saamange Udveie at byde sine Medlemmer, om de skulle ville forlade Universitetet, som det juridiske. Blandt dem derimod, af hvilke Fakultetets fleste Medlemmer antog at kunne gjøre sikker Regning paa, at Universitetet, forsaavidt han vilde opofre sig til Statsøkonomiens Studium, vilde erholde en duelig Lærer, troede samme at burde nævne Kand. mag. L. Kr. Daa, hvis historiske og statistiske Forkundskaber og øvrige grundige og omfattende videnskabelige Dannelse efter Fakultetets Formening frembyde fortrinlige Hjælpemidler til at kunne uddanne sig i dette Fag.“ Et Medlem nævnte ogsaa som dertil skikket Kand. jur. B. Dunker. Daa selv – som følte sig tilsidesat ved Resolutionen om den midlertidige statistiske Lærerpost og senere ved Besættelsen af en Lektorpost i Historie, hvortil P. A. Munch blev udnævnt Mai 1837, uagtet Daa ogsaa hertil var bleven indstillet af det filosofiske Fakultet og Kollegiet, – indgav under 16de Februar 1838 en udførlig Forestilling til Kollegiet imod Nødvendigheden af at ansætte en Jurist i Posten, kritiserede skarpt Schweigaards og Motzfeldts Skrivelse til Kirkedepartementet om den statistiske Lærerpost og erklærede sig villig til at underkaste sig en Konkurrence, bestaaende i Afhandlinger og deres offentlige Forsvar.
Det juridiske Fakultets Flertal – Motz-
- ↑ Se den officielle Fremstilling i Deptstid. 1840 p. 593.
