ser og derefter foreslaa skikkede Mænd. Ved dette Tidspunkt begyndte man ogsaa, ifølge kgl. Resol. 23. Novbr. 1839, at kundgjøre Universitetsposterne som ledige paa almindelig Maade. I Løbet af 1840 blev dette derfor Tilfældet med de tvende Lektorposter i Lovkyndighed. Hertil meldte sig da de to juridiske Kandidater, som Fakultetet allerede i 1838 havde udpeget som Universitetsemner, P. J. Collett og G. F. Hallager, hin til den første, denne til den sidste Post. Begge Ansøgninger kom imidlertid under Behandling paa en Gang. Fakultetet udtalte om begge det Haab, at de vilde blive dygtige Universitetslærere, og anbefalede deres Udnævnelse; naar de først tilfredsstillende havde afholdt Prøveforelæsninger. Siden sidste Ledighed i Fakultetet var nemlig nu kommet en kgl. Resol. af 20de November 1837 om Prøveforelæsninger af følgende Indhold: „Da det saavel for det Offentlige som for den studerende Ungdom er ønskeligt at erholde den størst mulige Vished for, at de til Lærerposterne ved Universitetet udnævnende Mænd, isærdeleshed naar de for første Gang optræde som Universitetslærere, dertil besidder ikke alene de udfordrende Kundskaber, men ogsaa Lethed og Tydelighed i Foredrag, anser Hs. Majestæt det rigtigt, enten at de til Lærerposterne ved Universitetet mest kvalificerede Ansøgere gives Adgang til ved Prøveforelæsninger at lægge disse Egenskaber for Dagen, eller at den til en Disciplin indstillede Kandidat ved en midlertidig Ansættelse erholder Anledning til under denne Tid at vise, hvorvidt han til egen og sine Tilhøreres Tilfredshed ser sig istand til at røgte sit ansvarsfulde Kald“. Denne Resolution er et kongeligt Diktamen af Karl Johan, som han tilførte Protokollen, med det samme han bifaldt Regjeringens Indstilling om Oprettelsen af Lærerposten i Statsøkonomi og Statistik. Resol. blev, forsaavidt Prøveforelæsningerne angaar, første Gang bragt i Anvendelse ved denne Leilighed. Og tillige var det den første offentlige Konkurrence her ved Universitetet.
Ved kgl. Resol. af 12te Januar 1841 tillodes
