Side:Aubert - Historiske Oplysninger om det juridiske Fakultet ved det Norske Fredriks-Universitet.djvu/7

Denne siden er korrekturlest

13de s. M., at han ikke ansaa sig voxen til at overtage en Post som konstitueret Docent i Lovkyndighed[1]. Strax efter fandt man imidlertid en hertil villig Mand i den bekjendte, daværende Overauditør, Høiesteretsadvokat Jonas Anton Hielm (f. 1782, † 1848), hvem Regjeringen i sin Indstilling betegnede som en Mand, der „saavel ved sin Embedsførsel som Høiesteretsadvokat i Kjøbenhavn som ved de fordelagtigste Vidnesbyrd fra det juridiske Fakultet sammesteds har godtgjort sine Indsigter og Duelighed“. Han blev da under 9de Februar 1815 „constitueret som Docent i Lovkyndighed for at holde 6 a 9 Timers ugentlige Forelæsninger over de Dele af denne Videnskab, som 1ste Departement (ɔ: Kirkedepartementet) nærmere bestemmer samt afholde Examiner med aarlig Gage af 1000 Rbd. S. V.“ Hielm holdt Forelæsninger allerede i 1ste Semester 1815, men hvilke, kan ikke opgives, da de ei findes anmeldte i Index. I 2det Semester 1815 og 1ste Semester 1816 har han efter denne læst over den almindelige Retslære, norsk Tingsret, sammenlignet med almindelig Retslære og med Romerret; desuden har han holdt Examinatorier og Øvelser samt muligens læst over Grundloven[2].

En Lærer, og det en midlertidig, var dog for lidet, og man maatte da fremdeles gjøre Anstrængelser for at saa faste Lærerkræfter. Treschow, der baade var Medlem af Oplysningskommitteen og som Statsraad fra November 1814 Chef for vedkommende Departement, henvendte sig, da der i Lan-

  1. Meddelt af Hr. Rigsarkivar Birkeland, hvem ogsaa flere Vink om andre Oplysninger skyldes.
  2. Af Regjeringens Indstilling af 22de Marts 1815 sees Hielm at have ansøgt om en Portomoderation for et paatænkt Tidsskrift: „Annaler for norsk Lovkundskab“, samt om Adgang til at undersøge Arkiverne for at finde Lovenes Motiver; det første indrømmedes, men det sidste fandtes „ikke tilraadeligt“. Saavidt vides, udkom aldrig hint Tidsskrift. Han var senere Medudgiver af „Juridisk Repertorium“ 1818–23.