— og pludseli drejer jei om hjørne ve Grand og
styrter afsted op Rosenkrantz og opover Pilestræde
— jei maa op i fjere etage og ringe paa — visshet maa
jei ha!...
Men utenfor huse stanser jei angest og tør ikke —: hvis naa allikevel ingenting er ivejen, hva vil hun saa si?!... hun har jo sagt at jei først skal komme klokken toll.
Syk og nervøs farer jei noen gange op og ned foraa huse — jei holler ikke denne uvisshet ut!... Aah, men jei tør ikke gjøre noe som hun ikke vil — nei! nej! la det gaa som det vil altsammen, men la mei ialfall gjøre saan som hun har sagt.
— og afsted piler jei igjen, bort den lange Parkvejen, ut Drammensvejen til Skjellebæk, og nedover til Filipstad — og vandrer saa febrilsk byen runt, i timer som aldri tar ende...
Klokken er blet ni, solen skinner ret op gjennem Karljohan, og jei kommer opover fra bryggerne, syk og elendi og halgal af angest — saa stoppes jei ve Posthushjørne op a en liten gut som spør om jei er Hans Jæger.
— Ja! svarer jei forskrækket og tror et øjeblik at jei er blet gal — hvorfor i alverden stopper en liten gut mei op klokken ni om maarenen og spør om jei er Hans Jæger?!
— Der ligger noen penge til Dem borthos A. G. Petersen! sier gutten.
— A. G. Petersen?
