13 clen nye folelße vet jeg ingenting; men elet var Kanßke ikke bare let kor far at boie noclet uncler clsrkarmen ner i bantuen . . . vette vet jeg: bestefar Bkipper mente at gj«re kar Btort tilbucl clengang nan i forlovew^clagene bscl nam Bkute at lnre —BaaBan6t nan vilcle gaa bvenB navigationBkurBUB og «kvitte elet militsere". ?or kar ve6blev altic! at vsere cien BtsrBte Krg3nkelBe Bvm var blit tilfsiet nam, 03 clen udeBripelizBte. l-t verken nan^linz eller aar kuncle Bone clen. va far na6cle faat mor over til 3iz vilcie nan incilemme nen6e — i alt elet Bom for nam rum met livet, BamfslelBen mccl fortiden, fornaadninz 03 forventning — .
Og jeg tænker mig, at det nar stillet sig for ham som en lek av et arbeide det at løse mor fra de taakete forestillingerne, hun bragte fra en tilværelse, som i Bin tilfældighet og traditionsløs het har syntes far som en skygge av et liv — en blomBtB eller en fuFlB ... Og i instinktsmæs sig længsel efter at løfte mor ut av forbindelsen med det gamle og in6 i avnsen^iznet til sig og sit, i beBiclclelBenB glæde og i en tummel av nye fornemmelser har far ikke set mor; bare set hende som hun skulde bli. — Kvincler — elet var for far unge kvincler. cle anclre kom nan ikke i bersrinz uten nsclt oz tvungen. Og unge clamer — elet var clem Bom 2 — Benedicte Stendal.
