Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/118

l 10C l“irken. s) Den tredie var Vilhelmslirken, der maaske har ligget ude paa .5olmen.“) Denne nævnes kun en eneste Gang i de mid- delalderske Kilder, hvorimod den forekommer i de Fvrtegnelser over Bergens gamle Kirker, der ere bevarede i Skrifter fra det sextende Aarhundrede Sandsynligvis har ingen af disse Kirker været af nogen betydelig Størrelse og de maa derfor med flere af de tidligere nævnte, som Martejnskirken, Stenkirken o.’s. v., have hørt med til de i B–ylooen (vI, 3) omtalte „Smaakirker.“ ’ “ Søndenfor Vaagsdunden og de der liggende Kirker og Hospi- talet laa et af Bergens ældste Klvstere, Nonn-eseter (Nuovu8et,r), indviet til den hellige Jomfru og beboet af Cisterciencernonnet. Det nævnes allerede ved Aaret 1t35t en af Beretningerne om Harald Gilles Kamp med Magnus“Blinde;k) men er “dog neppe saa gammelt Det Sandsynlige er, at Klosteret først er stiftet om- trent l150, og da det atter nævnes ved“Beretningen om Jon Kn- tizas Overfald i t18I, kan der ikke være Tvivl vm, at det da virkelig maa have været fuldstændig organiseret For –øvrigt ere de om dette Kloster bevarede Efterretninger meget magre-og frembyde kun ringe Interesse Imod Slutningen af den katholske Tid bleve Nonnerne paa Grund af sit uordentlige Levnet paa Nigsraadets Foranstaltning udjagede af Klostetet, der i det Sted –overdroges til Munke af St. Antone Orden Disse bleve dog heller ikke længe i Besiddelse devaf, idet Klosteret allerede i l3528 blev ophævet og dets Bygninger med dertil hørende Gods overladte Hr. Vincentius Lunge til arvelig Ejendom Klosterbygningerne bleve derefter for en Del omby“ggede til Privatbolig for denne Magnet og sit efter ham det Navn, som de siden have bevaret indtil denne Tid, Lunge- gaarden. J denne findes der endnu nogle faa, mindre vel ved- ligeholdte Levninger af dette gamle Kloster Af Bygningerne blev der i 1578 brudt Sten, ligesom en af Nonneseters Mare i 1599 blev sljænket til Domkirkens Istandsættelse“. Det maa formodentlig især have været Klosterkirlen, over hvilken det paa denne Maade gik ud; men der var alligevel fremdeles selv –efter denne henfvnsløse Plynd- ring endnu længe levnet betydelige Partier af Ktrtens gamle Mure, l – . Hj- “) Denne Kirke forekommer endnu i 15tt4 og dens Kirlesogn i 1ds9. Vig-l. N,orv. Il, No.“113l; VI, No. 692. Smstds. No. 22S– kaldes den pav- oehjrrlkv eovlesie, Saueti I’et1–i i et Diplom fra 13bb. f !) R. Nicolaysen i Langes Tidsskrift for Videnskab og Litera- tur, II, 40. – – “) Mortinskinna, S. 199. . . –