Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/123

1ll Det bebyggede Parti:af-Bergen, hvor den meste Handel fore- gil, var, som alle-rede forhen omtalt, i den støtte Del af Middel- alderen væsentlig indskrænket til Baagens Østside, medens Bestsiden, Sttanden, (St1–ønc1), først efterhaanden, som Rummet i den gamle By blev for trangt, .blev Gjenstand for Bebyggelse. Endnu i Slutningen af det tretteude Aarhundrede betragtedes Stranden, som Kongens Almenning, hvor det var forbudt at opsætte Huse, med- mindre man dertil havde erhvervet udtrykkelig Tilladelse af Kongen, Ved en Retterbod. af 1295, der særlig angik Forholdene i Bergen, blev det endog bestemt, at der med Hensyn til de allerede paa Stranden opførte Huse skulde anstilles Undersøgelser om, hvorledes deres Ejere vare komne i Besiddelse af dem, for at de kunde blive dem fratagne, der ikke kunde bevise sin lovlige Adkomst Alle, som solgte eller bortgave Almenningen, skulde derhos efter den samme Bestem- melse være Landraademænd, som de, der havde villet berøve Kongen hans Fædrenearv Imidlertid synes disse strenge Bud snart at være gaaede i Glemme, og i Løbet af det fjortende Aarhundrede tiltog Strandsidens Bebyggelse temmelig rask, saaat ogsaa Stranden blev en virkelig Bydel med ikke ringe Rørelse. Den store Hovedpulsaare-i den egentlige By var det forhen (S. 98) omtalte øvre Langstræde, som paa det nær-meste svarede til den nuværende Øvregade, der har bevaret dets Navn, men ikke dets Betydning Mellem denne lange Gade og Bi-yggerne laa Stadens Handelsgaarde der gjerne havde sine særskilte Navne af hvilke enkelte ere bevarede fra Middelalderen lige ned til vor Tid. I den ældste Tid har det dog sandsynligvis været det almindelige at- Saarden denævnedes efter sin Ejer og saaledes skiftede Navn, naar den gik over ei nye Hænder Den Gaard, i hvilken Kong Sigurd Mund blev dræbt i 1155, bar saaledes vistnok Navn efter sin da-’ værende Ejerinde: Sigrid S–et“as Gaard,“og paa samme Maade har vel ogsaa den Gaard, som omtales ved Kale Kolssøns- Ophold i Bergen l127, efter sin Gjerindue, Husfruen Unn,’været kaldt Unne- gaarden. Den første af disse Gaarde laa strax indenfor Sand- Doem by dem Srhlate gewessn. 7. Slpostel Prawest. S. Sanete Hatten Capelle. 9. Smerte Laurentius Kercke. 10. Bryder Leuen Frmven Kercken. 11. Sanrte Ymers M–rrkenn. 12. Stein Kercke Edder Holumb L. 13. Sunte Martens .llerrke. 14. Sunte Nicol.au.S Kercke. 15. Szmte Michaels .lkercke. 16. Sunte Catarinen Fruwen Spittal. 17. Alter Helligen Maas Spittal. 18. Crily Kereke. Ill. Sancte Oleff slet-cke. 20. Sanete Klemens Kercke Bp dem Bisrhopsgarden. 21. Sancte Nat-gareta Bp dem Nordnesse.“ St Halvards Kirke nævnes ikke i denne Fortegnelse “