Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/124

E ud broen (kyri1– ivnss Sandhed 1it.la. !) Omtrent samtidig med Sigrid Setas Gaard omtales- ogsaa i Kongesagaerne Httdrnanden Harald den Vilversles Gaard i Bergen . . I 1232 nædnes“P„aal Baagaskalms’Gaard, hvilken altsaa maa have tilhørt denne Høvding,“) og paa samme Maade fore- kommer i 1155 en Gaard, som tilhørte Aslak Erlendssøn af Herdla.O) Ved Jldebranden i 1199 nævnes ligeledes Finn For- mands Gaard omtrent midt i Byen ved „Fanfkeb“ryggen“; i 1239 omtales Halvardsgaarden, der tilhørte Hirdmanden Halvard Svarte, og i dennes Nærhed laa Aaron Hjørlejfssens Gaard.“–) . Denne Maade at benævne Gaardene paa gik egentlig aldrig af Brug, idet det ikke alene i Middelalderen, men ogsaa langt efter Reformationen var almindeligt at kalde Gaardene efter deres Ejere Dog var dette vistnok især Tilfældet i de Dele af Byen, hvor der vedblev at bygges nye Gaarde, medens der efterhaanden ved de gamle Gaarde, der laa i den længst bebyggede Del, fæstede sig bestemte Navne, der bl. a. ofte vare laante fra bekjendte Personligheder, som havde ejet dem. Dette foregik navnlig i„Løbet af det trettende og fjortende Aarhundrede men var dog allerede begyndt i det tolvte. De Gaarde med faste Navne, som nu kjendes, vare følgende: 1. Brynjnlfsgaard en (B1ynja1t’8go.rdr) var den nordligste af alle private Gaarde i det gamle Bergen, idet dens Tamt stødte umiddelbart ov til Apoftelkirkens Grund Den strakte sig „fra Strædet og ned til Matbaflen“ og laa i Mariakirtens Sogn, som det siges, nedenfor .Klaklergaarden. Den omtales ferste Gang i 1302 og blev i 1463 af sin daværende Gjer, Morten Ienssøn, overdraget til Fra Philippa, Grev Hans af Eberstejns Datter, som Afbetaling paa Gjeld til hendes Mand, Hr Sigurd Ionssen. J 1472 blev en Del af Bi-ynjnlfsgaardens Tamt med de derpaa staaende Bygninger solgt af Raadmand Anders Nilssøn eg Hustru jH: I) Fagrs“lcinnn, S. 172. J sin Beskrivelse over Norge i Middel- alderen siger P. I. Munch (S.s9), at Sigtid Setas Gaard laa „om- ttent midt i Byens men har formodentlig derved ment „8tnnmrtrm.“ ’) Flatebogen, l1l, S.105. Nygbs Oversættelse af Kongesagaerne . har her: Ture-Paals Gaatd. O) Heimslringl„a, S, 751. – “) Faren Hjerlejfssens Sagen Kan 19iBisl:nI)assg1n“, 1, 6s4.