Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/148

136 Udseende Idet „de væsentlig bestode af Nøgstuer og manglede Glasvinduer, samt vistnok i Regelen kun vare tjærebredte eller rød- malede, kunde de ikke se meget indbydende ud. De trange Gaards- rum, der ogsaa hyppig vare opfyldte af Barer, skulde ikke bidrage til at gjøre dem hyggeligere. Selv da det i Løbet af det sjortende Aarhundrede blev mere almindeligt at bygge af Sten, havde dette kun en ringe Indflydelse paa Bergens Ydre, da Stenbygningerne i Almindelighed indskrænkede sig til Underrummene, medens Over- rummene fremdeles i Almindelighed vedbleve at være af Træ og sandsynligvis næsten bestandig vare Nøgstuer. Gaderne vare trange og havde formodentlig et meget uregelmæssigt Løb, og de Vejtet, som førte ned til Søen, have neppe heller været meget indbydende at vandre i. Det eneste, som afbrød de private Huses arkitektonifke Gnsformighed, var Stadens Kirker og Kloftre, som ved denne Mod- sætning maa have faaet sin Skjønhed endnu mere fremhævet Om ogsaa flere af dem kun have været smaa og uanseelige, vare dog de fleste virkelige Prydelser for Byen. Men fornemlig maa disse Kirker og Klostre have gjort en for- trinlig Virkning med sine svære Bygningsmasser og slanke Taarne, naar man betragtede Staden i Afstand. Her maa Bergen i Mid- delalderen’ have gjort et i Sandhed storartet Indtryk Holmens gejstlige Bygninger, Kongsgaarden med dens Stenhal, dens Ring- mur og Taarne og saa hele den Række af Kirker, der strakte sig l-ndover langs det øvre Langstræde og lige ned til Nonneseter, maatte tage sig glimrende ud for den, som kom sejlende ind paa Vaagen, medens de gejstlige Bygninger paa Nordnes og Strand- siden dannede et værdigt Sidestykke til dem, der laa inde iden egentlige By.