Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/152

I40 Foruden Tørsisken kan det vestenfjeldfke Norge paa den Tid neppe have leveret andre Produkter til Udføtfel end Skindvarer, Smør og andre Fedevarer. Landet havde en Rigdom paa vilde Dyr, hvis Skind paa de store europæiske Markeder godt kunde konkurrere med det, som udførtes fra det tydske Faktori i Novgorod.“) Produktionen af Fedevarer har sandsynligvis været saa betydelig, at den har leveret et forholdsvis stort Overskud til Udførsel. Men Bergen var med Hensyn til sin Udførsel ikke alene henvift til Norges egne Produkter, da den tillige var det vigtigste Stapelsted for den islandske og grønlandske Handel.s) Denne ersandsynligvis i Almindelighed bleven drevet paa den Maade, at disse Landes egne Beboere bragte sine Barer til Bergen, afsatte dem der og hentede andre hjem igjen. Men det.var dog ogsaa hyppig Til- fældet, at norske Kjøbmænd fore derhen med egne Skibe. Ved et Pavebrev af 1198 blev det saaledes indsljærpet, at de Kjøbmænd i Bergens Stift, som handlede paa Island, ikke maatte unddrage sig fra at betale den skyldige Tiende.“) De Skibe, som besørgede den islandske Handel, kaldtes „Jslandsfarere“, og af saadanne nævnes der i 1188 et, ved Navn .,Stangarfolen“ som hørte hjemme paa Island og i dette Aar besøgte Bergen.“) De paa Bergen sejlende Skibe gik paa samme Maade under Navn af „England sfarere“, hvilke flere Gange omtales, som bringende rige Ladninger af Honning, Hvede, Klædevarer og Bin til Bergen, af hvilke Varer Vinen dog formodentlig mest er kommen fra Rhin- egnene og Frankrige. Derimod kan det ikke sees, hvorvidt disse have tilhørt norske eller engelske Kjøbmænd, skjønt dog Sandsynligheden er for, at begge Dele have fundet Sted. Overhovedet har den norske Handel i den ældre Del af Middelalderen været meget mere selvstændig end senere, uagtet det paa Grund af de historiske Kilders Beskaffenhed ikke er muligt at tilvejebringe nærmere Oplysninger herom. Ogsaa den østersøiske Handel maa for en væsentlig Del have været besørget af norske Skibe, der bl. a. toge virksom !) Sammenlign hvad ovenfor (S. 137 Note 2) er anført om, atder fra Norge skal være ført Bjørnefkind til Køln. 2) At Olaf Kyrre skulde have givet Bergen et Monopol paa denne Handel, som det fortælles i „Bergens Nimkrønike“, er naturligvis en Umulighed- N. Nicolaysen, Norske Magasin, 1, 14 flg. sammenholdt med den sidstanførte Bariant paa den foregaaende Side. – “) I)iI)l. Nor-v. VI1, No. 1. “)HO11I1l18s,sl38u1’, S. 114. Bisltnpusøgnr, I, 433 flg. Stutlunga- saga, II1, 6–7 (I, S 127 flg.)