fjærnet fra dets vigtigste Dele, saa at allerede af denne Grund ikke vel noget andet Sted paa den hele Vestkyst kunde gjøre det Rangen stridig som dennes naturlige Handelscentrum, hvad det ogsaa senere uantastet er forblevet gjennem en lang Række af Aarhundreder. Efterhaanden som i Løbet af det ellevte Aarhundrede Handelspladsen ved Aalreksstad tog et stedse stærkere Opsving, maa den derigjennem endmere have tiltrukket sig Kongernes Opmærksomhed. En af disse, Olaf Kyrre, der i det Hele udmærkede sig ved sin Omsorg for Kjøbstædernes Opkomst, tog sig med særlig Omhu af dette Sted, der vistnok netop i hans Regjeringstid har havt megen Betydning paa Grund af det da i Nærheden indtrufne rige Fiske, som omtales i gamle Sagn. Han hævede den gjennem sine Foranstaltninger op til at blive en virkelig Kjøbstad, som fra hans Tid gaar under Navn af Bjørgvin. Det er forsaavidt med fuld Ret, at man har kaldt denne fredsæle Konge Bergens Grundlægger, paa samme Maade, som hans Fader, Harald Haarderaade, kan fortjene Navn af Oslos Grundlægger.
Det heder i Kongesagaerne, at Olaf Kyrre „satte Kjøbstaden i Bjørgvin,“ hvorved han altsaa betegnes som dens første Grunder,[1] men uden at det (paa en enkelt Undtagelse nær) antydes, hvad det egentlig var, som han saaledes havde gjort for Byen. Det kan imidlertid ad andre Veje paavises, hvori dette maa have bestaaet. Først og fremst kan det med en høj Grad af Sikkerhed antages, at Olaf Kyrre, for at fremme Byens Opkomst har overladt de fornødne Grunde til Bebyggelse og Bymark af Aalreksstad, her have udstukket Gader og Tomter, opført Brygger langs Søen og bestemt Grænserne eller „Takmarkerne“ for Byens Omraade. Disse angives tohundrede Aar senere i Magnus Lagabøters Bylov paa følgende Maade:[2] „Gunhildsaaen danner Grænsen mod Nord; fra Gunhildsaaen og i Varden paa Fjeldet oppe i Vaapnadal, og saa mod Syd nordenom Bredemyren, og saa ned i Aalreksstadvandet og saa ned i Korsbroen, og saa over i Strømmen og hele Sydnes og Nordnes, og indenfjords saa
- ↑ De forskjellige Udtryk, hvori Olaf Kyrres Virksomhed ved Anlægget af Bergen omtales i de forskjellige Bearbejdelser af Kongesagaerne, ville findes anførte i P. A. Munchs Norske Folks Historie, II, 433 flg. Noten, (nemlig: Morkinskinna, S. 125, Fagrskinna, S. 149, og Hejmskringla (Ungers Udgave), S. 629.) — Da disse Skrifter nu ere let tilgjængelige, er det saa meget mindre nødvendigt her at meddele deres Beretninger med disses forskjellige Afvigelser.
- ↑ Norges gamle Love, II, 265.
