Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/175

’l63 Bergen værende Tydskere have bidraget til, at Forholdene i denne Henseende netop her skulde stille sig saa ugnnstig. Disse hørte visse- lig ofte ikke til de bedste Folk i sit eget Land og have sand- synligvis, naar de befandt sig udenfor dette, troet at kunne sætte sig ud over alle Hensyn Fra en meget senere Tid haves der Be- retninger om det Liv, de tydske Kjøbmænd og deres Fruentimmer levede, og hvorledes dette var fremkaldt ved det Forbud, som da var givet mod, at de indgik Ægteskab, medens de opholdt sig i Norge. Den samme Skildring passer vist ogsaa meget godt paa Forholdene allerede i den første Tid, da Tydskerne sloge sig ned i Bergen, og navnlig havde de allerede meget tidlig vakt Forargelse ved sit Frillelevnet. I Lovgivningen forudsattes det endog imod Slutningen af det 14de Aarhundrede, som givet, at de tydske Kjøb- mænd havde sine Friller, uagtet det kun faa Aar tidligere var for- budt at have løse Kvinder, Tyve, Menedere og lignende Folk i sit Hus. En meget mørk Skildring af disse Forhold findes ogsaa i Biskop Iakobs Hyrdebrev til Bergens Indbyggere af 1390.k) Et ikke stort lysere Træk var fremdeles Tidsalderens Overtro, hvoraf Rum fra 1325 har bevaret en ganske interessant Prøve iden Hexe- proces, som da blev indledet mod en Kvinde fra Fuse, ved Navn Ragnhild Tregagaas, som havde anvendt forskjellige Troldomsmidler, derimellem ogsaa en hedensk Trylleformular, for at skille en Mand fra hans Hustru Til hendes Held var dog ikke Biskop Audsinn besjælet af den samme Aand, som de senere Inkvisitorer, og hun slap saaledes med en forholdsvis mild Dom.2) . Om den daglige Levemaade, Husenes indre Udstyr og, hvad dermed staar i Forbindelse, gives der for Bergens Vedkommende i Middelalderen ikke mange Oplysninger. For sire, fem og sexhnndrede Aar omgav man sig overhovedet ikke med mange Lnxusgjenstande, ligesom Begreberne om, hvad der hørte med til Livets forskjellige Behageligheder, vare vidt for-skjellige fra, hvad de nu ere. En Bruds Udstyr kan maaske i denne Henseende regnes for den bedste Maalestok sor, hvad man den Gang ansaa hørende til et velordnet Hus. J et Diplom fra 1341 omtales, hvor meget Fru Margrete Thorbergsdatter i sin Tid havde faaet paa sin Bryllupsdag, da hun ægtede Ivar Erlingssøn, nemlig Klæder, Korn og „bü“ for hundrede forngilde Mai-k, omfram ti Øre i forarbejdet rent Guld og halv- 7) Norges gamle Love, III, 199 flg. og 211. I)ipl.No1–v. lll, No. 487. ’) Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie, V,479slg. I)iI)l. Nor-v. 1R, No. 93 og 94. 11–