Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/179

167 med ham forbundne Greve af Holstejn og derefter havde erhvervet Rigsumiddelbarhed. Stadens Handel udvidedes med raske Skridt, og efterat den allerede længe havde havt en livlig Forbindelse med Danmark, kom den kort efter for første Gang i politisk Berøring med Norge Da den nemlig var kommen i Fejde med den danske Konge, Erik Plogpenning, og havde taget Parti med dennes mod ham siendtlige Brødre, foranledigede dette ogsaa et Brud med den norske Konge ved de Kaperier, som Liibecks saavel- som Danmarks Qrlogsskibe foretoge, og som ogsaa gik ud over de norske Skibe, som sejlede til Østersøen, dels for at fiske under Skaanes Kyster, dels for at drive Handel paa Bisby, Lübeck eller andre af de derliggende Stæder. Forbitret over dette Uvæsen, som det dog maaske ikke en Gang havde været muligt at hindre for selve de ledende Mænd i Lübeck, besluttede Kong Haakon Haakonssøn om Sommeren 1247 at beslaglægge alle de tydske og danske Skibe, som da laa i Bergen. Dette blev ogsaa udført, og det ombordværende Gods taget i Forvaring. Dette indtraf netop, medens Kardinal Vilhelm af Sabina var i Bergen, og Gjerne af det beslaglagte Gods henvendte sig derfor til ham, forat han skulde gaa i Forbøn for dem hos Kongen og anvende sin Indflydelse til at skaffe dem deres Varer tilbage. Kardinalen gjorde, hvad de havde anmodet ham om, og bad Kongen vise dem Naade, idet han tilføjede, at disse Mænd ikke kunde have nogen Skyld i, at Volds- mænd i Danmark eller Lübeck havde ranet norske Skibe. Dertil svarede Kongen, at han for Kardinalens Skyld vilde lade dem faa sit Gods tilbage, men at ingen maatte vente, at han rolig vilde finde sig i den Uret, som var tilføjet de norske Kjøbmænd. I Anledning af disse Begivenheder blev der senere hen ført en Brevvexling mellem Kong Haakon og Liibecks Raad, som endnu tildels er bevaret.!) Denne blev, som det kan sees, først begyndt fra Raadets Side, idet dette, formodentlig, efterat de Kjøbmænd, hvis Varer vare frigivne, vare komne hjem, havde skrevet en Und- skyldningsskrivelse til Kong Haakon for de Plyndringer, hvorfor norske Kjøbmænd havde været udsatte. Hertil svarede Kongen be- stemt, at hans Undersaatter ikke derved havde faaet den tilstrækkelige Oprejsning, men at Lilbeckerne maatte lade sine Handlinger svare “)1)ipl. Nat-v. V, No. 1–S. Urkundenbueh der Stadt L.iibeek, l, No. Cl-lll. seqv. Jvsr. L. O1. Muneh, Det norske Folks Historie, 1V, 1, S. M flg. .