Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/182

170 maatte være tilstede af den anden Parts, bistaa dem saa meget, som det var mnligt. De lübeckske Borgere, som kom til Rorge, skulde der nyde saadanne Rettigheder og Friheder, som de tilnogen Tid havde nydt. Detsom det skulde indtrcesfe, hvad man maatte ønske aldrig vilde ske, at nogen gjorde Brud paa den nu afsluttede Overenslomst, skulde denne ikke derfor betragtes som ophcevet, men blot Fredssorstyrrerne strasses eller give en syldestgjørende Erstatning for den af dem voldte Skade, saaledes at de nu trufne Bestemmelser derfor ligefuldt skulde bevare sin Retskraft. Disse Forhandlinger med Lübeck og den paa dem byggede Overenskomst blev gjennem sine Følger af en varig Betydning for Norge-3, men fornemlig for Bergens fremtidige Udvikling. Idet nemlig Traktaten af 1250 danner det første retslige Grundlag for den siden gjennem Aarhundreder bestaaende Forbindelse med Lübeck betegner den et vigtigt Vendepunkt ikke alene for den norske .5andel, men ogsaa i Rigets politiske Historie Da den blev afslnttet, var det imidlertid meget langt fra, at nogen af de Nordmamd, som deltoge i Forhandlinger-ne, havde et klart Indblik i, hvordan For- holdene kunde stille sig i Fremtiden. Norge optraadte fremdeles i det ydre ikke alene, som den tydske Rigsstads fuldt berettigede Lige- mand, men endog i Formen som dens Overmand, og dets Konge fremstillede sig selv som den, der gav Lübeck de Begunstigelser, hvorom det i Ydmyghed havde anholdt. I –Virkeligheden stillede imidlertid Forholdene sig ganske anderledes Thi uagtet de norske Kjøbmand endnu paa denne Tid maa have drevet en forholdsvis betydelig selvstændig Handel, var dog allerede den tydske Indflydelse i stadigt Tiltagende, og navnlig kan det antages, at Traktaten af 1250 har bidraget meget til at forøge Vintersiddernes Tal De Grnnde, som fremtvang den norske Handels Henfysuen og lidt efter lidt drev den over i udenlandske Hcender, havde allerede begyndt at virke og skulde i den nærmeste Fremtid i en stedse stigende Grad gjøre sig gjceldende. Da Kong Haakon i 1250 afsluttede sin Over- enskomst med Lübeck, kunde man imidlertid ikke endnu overskue disse Forhold, og saavel Kongen, som hans Raadgivere kunde ikke an- tage andet, end at den vilde være ligesaa meget til Norges som til Lübecks Fordel. Dertil kom fremdeles, at Forvirringen i Tydskland endnu ikke var bleven saa s’tor, som den kort efter blev, da det store Jnterregnnms lovløse Tilstand tillod de tydske Stæder at udvide sig efter en ganske anden Maalestok end tidligere og gav den Rigs- umiddelbarhed, som mange af dem allerede havde vidst at erhverve, en forøget Betydning