Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/251

Denne siden er ikke korrekturlest

239 „ Fremtiden kun skulde have en tydsk Menighed; men dette maa dog have været Tilfældet, og den har saaledes fra 1408 været Kontorets Sognekirke. Da senere hen Kontoret ogsaa kom i Besiddelse af Martejnskirken, blev Menigheden delt saaledes, at Mariakirken kun beholdt tilbage det Strøg, som laa udenfor Nikolaiskirkens Almenning Paa Reformationstiden tiltog Kontoret sig paa egen Haand at be- sætte Presteembederne ved begge Kirker, men beholdt dog ikke længe denne selvtagne Rettighed. Ligesom Kontoret overfor Udenverdenen dannede en samlet Gnhed, var dette ogsaa indenfor dets lille Verden Tilfældet med de enkelte Gaarde. Samlingsstedet for disses Beboere var Skvtnings- stuen, hvoraf der ialfald for de større Gaardes Vedkommende var en i hver. Gaardenes Beboere vare igjen inddelteiHandelssamfund (Gefellschaften, Societeter), hvis Forstander eller Husbonde i den ældre Tid sandsynligvis har været Kjøbmanden felv, i den senere derimod var den fra Hansestæderne ansatte Faltor, der for sitHand- elshns var ansvarlig for den hele Handel og særlig for Regnskabs- førselen, ligesom han forestod Husholdningen for sine underordnede- Disse vare sig imelleminddelte i flere Grader, af hvilke den øverste var de saakaldte Geseller, der havde at tage Vare paa sin Herres Gods og føre Tilsyn med de yngre Drenge. De saakaldte Skute- junger, hvoraf der gjerne i hvert Societet var S eller 4, passede dels Skuderne og hjalp dels til ved det ellers forefaldende Arbejde De yngste vare endelig de saakaldte Stuejunger, der under Tilsyn af den ældste Gesel forrettede Kjøkken- og Kjeldertjeneste. Det blev meget strengt overholdt, at ingen rykkede op til en højere Grad uden at have passeret de lavere. Om Sommeren boede alle Kontorets Medlemmer enkeltvis for sig i sine Stuer og Klever, og der var da ikke Ild paa andre Steder end i Ildhnsene, hvor Maden tilberededes. De havde da sin sær- skilte „Ret“, der skal have været forskjellig fra den, som gjaldt om Vinteren, omtrent fra Mortensdag, da alle Gaardens Beboere flyttede ind i Skytningsstuen, hvor den saakaldte „Naboers Bog“ blev op- læst, og til Fasten, da de atter flyttede ud. Der foregik i denne Tid, da der ved Bryggen saagodtsom ikke var Forretninger, mange- haande Løjer i Gaardene, der alle havde et tydsk Præg, og navnlig var der megen Moro, naar den saakaldte „Meister Huns“ kom for at straffe dem, der havde overtraadt Stuen-s „Ret“. I den sidste Tid af Kontorets Bestaaen blev der ogsaa vaaget over, at de nnge Drenge bleve oplærte i Katechisme og i at skrive og regne, ligesom der i den Tid, man levede i Skytningsstuen, hver Aften