24“3 han dels med egne Øjne havde seet enkelte af dem, dels selv havde talt med Folk, der havde gjennemgaaet dem, er denne sandsynligvis aldeles paalidelig. Den danner ogsaa – ved Siden af de for- holdsvis korte Notitser, der findes i „Bergens Fundats“ – Hoved- kilden for, hvad man nu ved derom, og deraf have alle øst, som have skrevet om disse Spil, lige fra Holberg af. Vi skulle derfor ogsaa her efter den levere en Fremstilling af disse gamle kon- torske Spil. 1. Røgspillet (das Rauchspiel) begyndte omtrent Kl. 10 om Aftenen, naar de fleste Folk vare gaaede i Seng. Da gik de, som skulde spille, først i en Proeession til Skomagernes StarvhusiSkostrædet, med Gjækken, Bonden og Siggen (o: Kvindfolket), Spillets tre staaende Figurer. I Starvhuset fyldte de sine medbragte tomme Smørløber, som de havde hængende ved Siden i Baand, med hvad de der kunde finde, Oxehaar, gammelt Træ og alskens Urenlighed, og vendte saa tilbage, idet de paa Vejen kastede disse Ting paa dem, som løbe til for at se paa. Den, som skulde gjennemgaa Prøven, blev derpaa ophængt under Taget i Jldhuset, medens der under ham blev gjort op en Ild af de fra Starvhuset medbragte Sager. For at han rigtig skulde faa Røgen nediHalsen, maatte han svare paa de Spørgsmaal, som de omstaaende gjorde ham. Naar han saa var røget nok, havde de andre i Beredskab udenfor Ildhnset sex Tonder Vand, som de styrtede over ham for at –faa Nogen skyllet af ham. I Svendsgaarden skal det en Gang være hændt, at en Mand blev røget ihjel ved dette Spil. 2. Vaterspillet (das Wasserspiel) varidet Hele af en mere lempelig Sort end det foregaaende, idet der har været Overdrivelser i, hvad derom har været berettet.t) Det skaldog, ligesom Røgspillet en Gang have kostet et Menneske Livet. Vaterspillet holdtes hvert Aar den anden Onsdag efter Pintse. Dagen før bleve de, som ikke
“) Edvard Gdvardsspn siger saaledes, at den Skildring, som findes i Carolus Alfteds Sllmanak for 1673, er aldeles overdreven For Resten berettes det om den i sin Tid meget bekjendte retslærde, Henrik Husanus (s. 1536 -s-1587), at han i sin Ungdom „ward anfangs nach Bergen in Norwegen anf die Handlnng gethan, jedoch wieder znrück berusen und den stnc1iis gewidmet.“ Chr. G. Jøcher, Compendioses Gelehrten-Lexicon (3te Aufl. 1733) S. 1586. Smlgn. Holberg, Bergens Beskrivelse, S. 260 og N. Nicolaysen, Norske Magasin, II, 585, hvor det op- lyses, at Grunden til denne Hjemsendelse var hans Klager over de Mis- handlinger, hvorfor han havde været udsat under Spillene. 16““
