Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/262

250 Bergen og der omsættes, men til det Sted, hvor Kongen befandt sig. Dog kan dette i det hele taget ikke have havt særdeles følelige Følger for Bergens Handel Rigtignok synes det, som om de kong- elige Embedsmænd have opfattet denne Foranstaltning, som om Bergensmændene nu ikke mere skulde kunne handle paa disse Land- skaber. Men allerede ved en Retterbod af 18de Juni 1361 fik de Tilsagn om, at de ikke mere skulde hindres i denne Fart.1) For- andringen kunde saaledes heller ikke have nogen Indflydelse paa Nordlændingernes Fart til Bergen og den Handel, som de der dreve med de“tydske Kjøbmænd. For Islandshandelen var Bergen, som tidligere (S. 140) er omtalt, allerede fra gammel Tid af et vigtigt Stapelsted; men den blev desuagtet længe holdt aldeles udenfor den hanseatiske Ind- flydelse, idet det med Strenghed overholdtes, at ingen fremmede Kjøbmænd besejlede denne fjærne Ø uden en særlig kongelig Bevii- ling.2) En saadan var af Kristian I tilstaaetHamburg, maaske og- saa nogle andre Stæder af den hanseatiske „ligo.“, uden at det norske Rigsraad derom var bleven adspurgt, men blev i 1481 atter tilbage- kaldt af dette, da den skulde være til Norges Skade; i Stedet her- for blev det atter paalagt samtlige Hansesiæder at søge til Bergen, hvorhen da Rigsraadet skulde sørge for, at ogsaa de islandske Varer bleve bragte.3) Imidlertid synes netop paa denne Tid de tydske Stæder at have udvidet sine Forbindelser paa Island og al- deles undladt at benytte Bergen som Stapelstad. Saaledes omtales i 1492 et for-meligtSelskab af Islandsfarere i Litbeck, og nogle Aar senere forekommer der en tydsk Kjøbmand paa Island.“) Da dette imidlertid saavel stred mod de norske Kjøbmænds som mod Kontorets Interesser,5) blev det ved to Kongebreve af 1513 og 1515 forbudt de hanseatiske Kjøbmænd at handle direkte paa Island fra sit Hjem- sted, hvorimod det tillodes dem at føre Fisk fra Island til Eng- land.s) Men for øvrigt blev der lige fra Midten af detfjortende Aar- hundrede med Strenghed vaaget over, at ingen fremmede handlede paa Island, og den Handel, som dreves, blev væsentlig besørget .–-–A –..–.–- –- N t„, Norges gamle Love, 1Il, S. 181 flg. Op 1)jI)l. Nor-v. Vl1, No. 481, et Diplom fra 1476. 3]5 l)ip1. Nor-v. lIl, No. 931. Og C. W. P–aulli, Liibeckische Zustiinde im Mittelalter, Il, 61 og 69 flg. “]i I)jpl. Norv. V, No. 932 og VI, No. 589. “js I)jp1. Nor-v. V1, No. 657 og 659.