Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/266

2Z4 lertid de skyldige straffede, hvorom Henrik VI i 1436 underrettede det norske Rig-sraad. Hvorvidt dette har hjulpet for længere Tid, kan imidlertid være tvivlsomt.!) Af de her meddelte Oplysninger om Bergens Handel i det femtende Aarhundrede, vil det, hvor spredte og ufuldstændige de end paa Grund af Kildernes Beskaffenhed maa være, dog fremgaa, at Staden i denne Periode maa have været besøgt af mange frem- mede Handelsmænd, og at den har været Stedet for en ganske be- tydelig Omsætning, fremfor alt af Fiskevarer. For disse var Bergen den Stapelplads, som forsynede hele Nordeuropa med dets Behov, og om ogsaa nu baade Handelsmaaden og Handelsvejene havde undergaaet adskillige Forandringer fra den Tid, da Staden først blev Hovedsædet for den norske Fiskehandel, saa fandt dog nu som før dens Varer Vejen viden om. Der er ogsaa bevaret en samtidig Skildring af Bergen i 1450, som med al sin Kortfattethed og Ube- stemthed og med alle de Overdrivelser, som man kan antage, at en af det femtende Aarhundredes tydske Digtere kan have tilladt sig ved Beskrivelsen af et saa fjærnt Land, som Norge, dog er meget mærkelig Denne Skildring skyldes den bekjendte Mikael Behaim, (f. 1416 i Wiirtembergf efter 1474)“ som om Foraaret 1450 havde forladt Markgreven af Brandenburg, i hvis Tjeneste han tidligere havde staaet, og tiltraadt en Rejse til Norden, lokket af den Be- skrivelse, som han havde hørt over Kristian den Førstes Personlighed. Da han kom til Kjøbenhavn, var Kongen der ikke mere, da han netop havde forladt Danmark for at drage paa sin Kroningsrejse til Nidaros, hvorfor Behaim rejste efter ham med et Krigsskib, som netop laa færdigt til at sejle. Med dette kom da Behaim til Norge. „Aldrig i mit Liv“, siger han, „saa jeg et fælere, vildere, mere forunderligt Land. Intet uden Klippevægge, saavidt Øjet kunde naa, Bjerge og Dale af stejle Stenmure og midt imellem dem det brnsende Hav. Man gruer blot ved at løste Blikket saa højt iVejret, og hvor man ser ud over Landet, møder Øjet intet uden sælsomt dannede Fjelde Hele Landet deler sig i Hav og i Bjerge; mellem begge er der saare knap Vej til at ride. Vil en gjæste en anden, saa maa han lade sig føre paa en Baad imellem Skjærene. Dog er der Fcersel og Handel nok med Landets Varer og dyrebart Kjøbmandsgods i det vidtstrakte Land, hvis Ende op imod Nord ingen kjender.“ s) 1)ip1. Nor-v. I, No. 67o og 756.