Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/274

262 at indfinde sig i Bergen, hvor han – ialfald, saalænge han ikke var i Besiddelse af Kongsgaarden – var aldeles i sine F–ienders Magt, og hvor han ikke kunde gjøre Regning paa at finde Bistand hos den, der for Øjeblikket indehavde Kongsgaarden Under disse Qmstoendigheder skulde det synes, som om alt maatte have forenet sig om at gjøre det indlysende for ham, at der i Bergen ikke var noget at ndrette, men saa meget mere at frygte, og naar han allige- vel vovede sig derhen, maatte han selv være forberedt paa, at dette kunde koste ham Livet, hvad det da ogsaa gjorde.!) At Hanseaterne ikke havde taget Fejl, naar de ikke troede at frygte nogen Gjengjældelse fra den Konge, hvem Hr. Olaf Nilssøn nylig aabenlyst havde trodset, viste sig af det, som senere tildrog sig. Fra Kongens Side blev intet gjort for at straffe Ugjerningens Forøvere, og uden hans Bistand var det norske Rigsraad aldeles magtesløst til at foretage noget imod Voldsmcendene. Den myrdedes Enke lod dog ikke dermed Sagen falde, og skjønt hun foreløbig ikke kunde udrette noget, var den ikke dermed glemt, men gav senere hen Anledning til en formelig Fejde mellem hende og hendes Søn, Axel, der ejede Godser i Sjæland, og Lübeck, hvis Efterdønninger endog rakte ind i det følgende Aarhundrede.2) Fra de følgende Aar høres der ikke om Sammenstød mellem Kontorets Medlemmer og de norske Borgere eller Gmbedsmcend, hvorimod der kjendes lidt til en Splittelse inden selve Kontoret„ Kampen, der med de øvrige Vesterlinger var traadt ud af Hanse- forbundet, havde senere angret dette og var i 1441 atter optagen,“) hvilket formodentlig ogsaa paa samme Tid er skeet med Deventer. Da nu disse bagefter skulde deltage i Handelen paa Bergen, frem- kaldte dette Skinsyge hos de der i Forvejen bosatte Kjøbmcend, som paa forskjellige Maader søgte at hindre de to Stceders Borgere og udelukke dem fra Handelen, hvorved de havde en fortrinlig Nytte af Gjæld, hvori de allerede havde vidst at bringe Nordfarerne, som nu vare aldeles afhængige af dem. De ny tilkomne beklagede sig herover j !) Nogen Tid efter Ødelæggelsen bleve Birgittinerne flyttede til Hovedøens Kloster, hvis Cisterciensermunke i deres Sted opholdt sig i Munkeliv, ind- til dettes Bygninger atter vare satte i fuld Stand og da paa ny over- toges af sine tidligere Beboere Langes .lklosterhistorie, (2 Udg.) S. 302 flg. “) L. Daae, Historiske Skildringer (1873), S. 33–43. 1)jI)l. Nor-v. II, No. 1037 og 1044; lll, No. 829 og 830; Vl, No. 551, 552 og 611; V11, No. 482. Skandin. Literaturselsk. Skr. IcVI, S. 91–1L0. O) 1)ip1. Norv Vl, No. 485.