ham og hans Halvbroder Sigurd Mund, da denne havde dræbt en af Eystejns Hirdmænd, Harald den Vikverske, om hvem det udtrykkelig tilføjes, at han ejede Hus i Bergen, og Presten Jon Tapard, der saaledes ogsaa maa have staaet i et eller andet nærmere Forhold til Kong Eystejn, maaske været hans Hirdprest. Men allerede i Vinteren 1154—1155 havde de en Sammenkomst paa Oplandene, hvor de bleve forligte og derhos aftalte et nyt Møde i Bergen til næste Sommer, hvori ogsaa deres Halvbroder, Kong Inge, skulde deltage. Men dermed var det ikke givet, at de ogsaa for Fremtiden vilde anerkjende ham som virkelig Konge, da det netop i de mange hemmelige Møder, som de to Brødre havde havt sig imellem paa Oplandene, var bleven aftalt, at de kun skulde lade Inge beholde to eller tre Gaarde samt saa meget andet Gods, at han derfor kunde underholde treti Hirdmænd; de mente nemlig, at han, der var pukkelrygget og havde en vissen Fod, ikke havde Helbred til at være Konge.
Naar de to Konger omgikkes med saadanne Planer, var det imidlertid ikke klogt af dem, at de valgte Bergen til det Sted, hvor de vilde udføre dem, da Kong Inge netop i det Vestenfjeldske havde sine fleste Tilhængere. Derhos var der ogsaa kommet Rygter ud om, hvad de havde i Sinde, og Inge fik derved Tid til at træffe fine Forholdsregler. Med sin fornemste Raadgiver, Gregorius Dagssøn af Bratsberg, drog han strax til Bergen for der at komme sine Brødre i Forkjøbet, og samlede mange Folk om sig. Alene Gregorius havde med sig to Langskibe, paa hvilke han paa sin egen Bekostning holdt mere end niti Huskarle; det siges ogsaa, at han holdt disse bedre, end de øvrige Lendermænd holdt sine, da han aldrig drak i nogen Skytningsstue uden at lade dem drikke med. Da Kong Sigurd noget efter ogsaa kom til Bergen, havde han en meget mindre Styrke end Broderen. Eystejn, som havde opholdt sig i Viken, medens de to andre Konger havde været nordenfjelds, blev endnu i nogen Tid borte, og denne Omstændighed blev benyttet af Inges Tilhængere. Strax Sigurd var kommen, lod derfor Kong Inge blæse til Thing ude paa Holmen, sandsynligvis paa Kristkirkegaarden, hvor ogsaa Kong Sigurd mødte og desuden mange Mennesker. Gregorius indfandt sig med forgyldt Hjelm paa Hovedet, ligesom alle hans Folk havde Hjelm. Inge holdt en Tale, hvori han underrettede den forsamlede Mængde om, hvad han havde erfaret med Hensyn til sine Brødres Planer, og bad om Bistand. Hans Tale hørtes med Bifald, og Mængden lovede at ville følge ham. Under disse Omstændigheder kunde der ikke for Sigurd være
