Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/299

287 Jonssøn Smør: Esndride Grlandssøn 1412–1427, Olaf Nilssøn 1442–1453, død 1455, Magnus Gren1453 og l454, Jon Svales- søn Smør 1471–-1483 (?), Alf Knutssøn 1485, Otte Matssøn (Rømer) 1489–1492, David Sinclair 1496, Anders Mus 1501, Mogens Jenssøn (Rosenvinge) 1505 og 1506, Herman Villemssøn, Jørgen Hanssøn o. s.v.!) De sidste Befalingsmand før Reformationen ere allerede nærmere omtalte. Paa Bergenhus har der sandsynligvis allerede fra det femtende eller maaske endog lige fra det sjortende Aarhundrede været ført en Fortegnelse over de derværende Høveds- mænd, som formodentlig ligger til Grund for de Fortegnelser, der nu findes paa flere Steder, og hvoraf en i det sextende Aarhundrede blev omsat paa Vers af Jens Bjelke.2) De ere ogsaa alle i det væsentlige overensstemmende -– -l!. Tydskerne vare under de Omvceltninger, som gik forud for eller ledsagede Reformationen, sorblevne uforstyrrede i Bergen, hvor ingen var i Stand til at rokke demiBesiddelsen af deres en Gang erhvervede Magt. Den lovløse Tilstand, som i det hele taget herskede j: - II Efter Rigsarkivets Embedstalender for Middelalderen. ““) Jens Bjelkes Vers ere bevarede af Gdvard Edvardssøn og efter ham trykte i Holbergs Bergens Beslrivelse, S. 1b3 flg. For øvrigt henvises til N. Nieolaysen, Norske Magasin, I, Sz 122 flg. J en ogsaa tidligere paaberaabt plattydsk Oversættelse af „Bergens Fundats“ (Bremens Arkiv, ad C. 7 a.) findes ogsaa den samme For-tegnelse, som der afsluttes med „Laurentz Kruse 1596, den 12 0ctodris.“