Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/302

290 ’ For Tydskerne vare efter Grevefejden Udsigterne til at kunne optage en fremtidig Kamp med Haab om Held, betydelig formindskede, idet Hanseforbundets Magti Norden nu havde faaet et afgjørende Knæk, som ikke lettelig kunde forvindes.!) De havde derfor ikke længer det Rygstød i Hjemmet, hvorpaa de altid tidligere havde kunnet gjøre sikker Regning Dog hengik der endnu nogen Tid, forinden denne forandrede Stilling viste sig i det ydre, og navnlig var det meget langt fra, at Følelsen af, at alt ikke mere var, som det havde været, kunde bringe Tydskerne tiliVergen at optræde paa en mindre udfordrende Maade J denne Henseende vedblev alt at gaa, som det havde gaaet, indtil der kom en Mand, som tvang Tydskerne til at optræde paa en anden Maade. Efter Reformationen var Høvedsmanden eller Fogden paa Berg- enhus eller den kongelige Lehnsherre, som han nu mere al- mindelig benævnedes, den højeste Embedsmand i Bergen, der i sig forenede saavel Sysselmandens som Fehirdens Værdighed, medens den underordnede Administration i de vestensjeldske Landdistriktet besørgedes af en ny Klasse Embedsmænd, Fogderne, der stode i et mere privat Forhold til Lehnsherren. Derhos vare tildels ogsaa større Dele af det vestenfjeldske overdragne til særskilte Lehnsherrer, som dog for enDel vare underordnede Befalingsmanden paa Bergen- hus. Saaledes var længe Nordfjord et særskilt Lehn, som bl. a. var overdraget til Tyge Brahe, der dog neppe personlig nogensinde har besøgt det, men lod det bestyre ved en egen Foged, og længst af alle var Hardanger en særskilt Forlehning, der var slaaet sammen med det i flere Distrikter vidt omspredte Halsnø Klostergods. Den første Lehnsherre paa Bergenhus, efterat Gske Bilde havde opgivet denne Stilling, var fra 1537 den ovenfor omtalte Thord Roed, som dog ikke længe forblev her, da han i 1541 forflyttedes til Thrøndelagen, som Befalingsmand paa den derværende Hoved- fæstning, Stenviksholm. Thord Roed var en Mand af den lavere Adel, der oprindelig havde været sin Formands Kjøgemester; han havde neppe heller opnaaet en faa betydelig Stilling, som at s:–jj:–jj- “) Samtidig havde Forbundet ogsaa Krig med Hollænderne, der i høj Grad synes at have forulempet dets Handel Af den tydske F–laade, som om Høsten 1533 afgik fra Bergen, bleve saaledes to Skibe tagne af neder- landske Udliggere. 1)jpl. Nat-v. VII, No. 709. Det er eget at se, at to Tydskere, som ejede en StueiBredsgaarden,“paa denne Tid, sandsyn- ligvis i 1535, have ansøgt om og faaet et kgl. Beskyttelsesbrev for denne Stue. Norske Rigsregistranter, I, 44.