Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/308

Denne siden er ikke korrekturlest

296 der paa egen Haand havde opført en Søbrygge udenfor sit Stræde, „der, som Torvet nu stander“, samt forbudt dem, der boede paa .5ollænderstrædet, at benytte denne med den derpaa staaende Vippe. Da dette Forbud blev oplæst i Korskirken, var Kristofer Valkendorf netop der tilstede og blev meget forundret over, at de kunde tillade sig at udstede et Forbud af den Art, uden at være berettigede der- til. Han indgav derom en Beretning til Kongen og lod dem der- hos tredie Dagen efter beskikke ved nogle af Raadet, sor, som han sagde, „at han ikke skulde indgive eller indvælde sig i nogen Sag med dennem, som kunde være deres Privilegier imod“, da han und- skyldte sig med, at han var „ubekjendt i denne Landsende.“ Sko- magerne, som endnu ikke rigtig synes at have forstaaet, hvortil han sigtede, lode ham ogsaa faa en bekræftet Afskrift af de Privilegier, som de paaftode at have, efter før-st at have indhentet Kjøbmændenes Samtykke. Men da Kr.–iftofer Valkendorf havde gjennemgaaet disse og deraf feet, at de ikke havde noget at støtte sig til i denne Sag, lod han dem for anden Gang stevne til at møde ham paa Raad- stuen, og nu forstode de, hvad de fra ham havde at vente. Da de ikke selv vareiTvivl om, hvad der i dette Tilfælde var Ret, fandt de det sikrest at falde til Fode med det samme og anholdt kun om, at Lehnsherren vilde lade Naade gaa for Ret Han var da heller ikke paa sin Side tilbøjelig til at drive Sagen til det yderste og lod dem saaledes saa beholde sine Brygge paa Betingelse af, at den ogsaa skulde kunne benyttes af andre, mod at Borgerne deltoge i dens Vedligeholdelse Efterat Skomagerne havde indgaaet paa disse Vilkaar, blev derom udftedt en Overenskomft, der undertegnedes af Skomagernes tre Oldermænd. Dette var i Midten af August Maaned 1557. Om Høsten samme Aar slog Kristofer Valkendorf endnu et Slag imod Skomag- erne og var derved ligesaa heldig som ved sit første Forsøg paa at op- træde bestemt imod dem. Anledningen til dette nye Sammenstød mellem Lehnsherren og disse indslydelsesrigste Medlemmer af de „ftf Amten“, var en Trætte, som var opstaaet imellem dem selv, da en Skomager, som kaldes .5enning Prædis, var rømt fra Vaagsbunden og havde taget sin Tilflugt til Strandsiden, hvor hans Laugsbrødre fandt noget af hans „Tingest“ i Huset hos en Kvinde, ved Navn Karen Iakobsdatter, og strax satte Laas for dette uden derom først at have fpurgt Byfogden. Da Kr.–iftofer Valkendorf blev vidende om denne egenmægtige Optræden, optog han strax Sagen. Sko- magerne vovede heller ikke denne Gang at lade det komme altfor pidt, men faldt ogsaa nu strax tilfode, da de merkede, at der var