Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/313

301 blive vg indgaa paa de af ham fremsatte Vilkaar’ eller rejse til Tydskland. Halvdelen af dem gav da det Svar, at de vilde blive, medens de andre endnu vilde vove et sidste Forsøg paa at trodse Lehnsherren, og derfor rømte ind paa Bryggen. Men de slap ikke saa let, som de havde troet, da Valkendorf strax lod Oldermændene og de Achteinen kalde til en Sammenkomst i Korskirken, til hvilken de ikke fandt det raadeligt at undlade at give Møde. Her maatte de da love, at de for Eftertiden ikke vilde holde nogen „Embeds- mand“ ved Bryggen, hvilket Haandverk det end kunde være, og dermed havde de for anden Gang opgivet sine Landsmænd, Haand- verkernes Sag. Idet „Gmbedsmændene“ paa denne Maade saa sig forladte og hverken kunde erholde Plads ved Bryggen eller i sit gamle Kvarter,1) foretrak de at forlade Byen, naar de ikke kunde blive der paa de gamle Betingelser. Da Valkendorf blev vidende om denne deres Beslutning, stævnede han dem til Møde paa Raadstuen, hvor de toge en, som det lod til, ganske venskabelig Afsked fra ham. De gik nemlig, som det heder, „frem alle og hver særdeles for sig og finge Valkendorfs Haand og takkede hannem for alt godt og lovede udi Brev og Segl, at de ikke skulde tale og sige andet paa højbemeldte Kongelig Majestæt eller paa hannem end det, som var tilbørligt, ærligt og godt, og denne Sag skulde være død og assalden udi alle Maader; hvo anderledes gjorde eller talede, skulde være en uærlig Karl; thi de ikke kunde skylde Valkendorf for nogen Uretlighed i nogen Maade. Hermed ere de faren herfra og til Tydskland.“ Det var i alt 59 Haandverkere, der afsluttede dette Forlig, 24 Skomagere, 23 Skræddere, 3 Guldsmede, 1 Klipper, 6 Bagere og 2 Skindere (11te Februar 1559). De fik derved eftergivet sin ganske betydelige Gjæld til Halvardskirken og lovede derimod ikke mere at ville drive sin Haandtering uden hans Samtykke. Formodentlig ere alle de Haandverkere, som deltoge i denne Overenskomst, noget efter afrejste fra Bergen for aldrig mere at vende tilbage til vort Land.’) “) At der paa Reformationstiden ogsaa boede Guldstnede paa Stranden, forskjellige fra dem paa Guldstnedeftrædet, fremgaar af 1)ipl. Nor-v. Vl, No. 730. Disse have da formodentlig været norfle, eller ialfald norske Borgere 2) Idet paa foregaaende Side i Noten omtalte Brev anslaaer Kriftofer Valk- endorf Haandverkernes Antal til „vel 250 Mand.“ Selve Overens- komsten er nu trvkt i 1)jp1. Nor-v. V, No. 1133.