314 gradvis foregaaende Indvinding af tørt Land i Baagsbunden,!) –- foregik udover mod Nordnes. Paa Øftsiden af Vaagen blev der fremdeles efter hver Ildebrand bygget uforandret paa samme Maade, som tidligere, dog med den Forandring, at de Almenninger, som tidligere havde gjennemskaaret denne Bydel, nu efterhaanden bleve færre, medens ogsaa enkelte Gaarde aldeles forsvandt Saaledes blev Brejde-Almenningen og Bua-Almenningen aldeles bebygget, medens Auta-Almenningen i l582 blev bestemt at skulle ndvides, men dog først i 1642 blev forøget med den tidligere af Rotmans- gaarden indtagne Grund. Øjemedet med denne Udvidelse var at sikre Bryggen i Tilfælde af en større Ildebrand mod at blive an- greben af Ilden, da man ved den i 1582 indtrufne Ildebrand paa Strandsidenhavdefaaet Erfaring sor, hvor hurtig dette ødelæggende Element kunde udbrede sig mellem Bergens let antændelige Træhuse. Almenningen, som derved kom til at støde umiddelbart op til Betr- liden, tabte ved denne Tid ogsaa sit gamle Navn og blev senere hen dels kaldt Vetrlids-Almenningen, dels Bryggespord- ens Almenning. Bryggesporden, efter hvem den nuf1kftt Navn, blev sandsynligvis samtidig med Nedrivningen af Rotmansgaarden rykket lidt længere mod“Nord. Grunden til, at denne Udvidelse ikke allerede blev iverksat efter den første Bestemmelse i 1582, var den, at Byens Borgerskab og Kontoret da ikke kunde blive enige om, hvilken af begge Parter der skulde yde den Grund, som var nød- vendig dertil. Af de øvrige Almenninger, som laa paa Vaagens Østside, blev kun Nikolaskirkens Almenning og Mariakirkens tilbage. Den første er heller aldrig senere bleven bebygget, men har, rigtig- nok under et forandret Navn, vedblevet indtil den sidste Tid, som Smedesmuget, og først for nylig faaet sit gamle Navn tilbage. Mariakirkens Almenning synes heller ikke paa længe at have under- gaaet nogen Forandring, ikke en Gang, da Guldskoen brændte i 1527. Fraregnet Bebyggelsen af de to Almenninger vedblev saaledes det egentlige Kontor lige fra Branden i 1476 til 1702, i hvilken Tid det ikke hjemsøgtes af nogen Ildebrand, at være uforandret, som det havde været fra Middelalderen af. Derimod er det ikke aldeles klart, hvorledes det i denne Tid har forholdt sig med det Strøg, der laa imellem Mariakirkens Almenning og Slottets Fæst-
–:
“) Navnet Vaagsbunden forekommer maaske for sidste Gang i 1597. R. Nicolayfen, Norske Magasin, lI, 259.
