Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/331

Denne siden er ikke korrekturlest

319 gaa under Mikel Hofnagels Navn: „1623, 6 April paa en Palme- søndag opkom der en stor Brand om Morgenen under Prækenen mellem 8 og 9. Det var et skjønt, klart og stille Vejr. Ilden kom fra en Kvinde iTrollegaarden, nedenfor Sander Iansen, og brændte til Klokken mellem L og 3 om Morgenen. Næsten hele Byen ude og inde brændte med Undtagelse af faa Huse, som bleve staaende udenfor Nykirken, nogle Huse iMunkeliv, som stode mellem Klosteret og Pratebomen,2) og Spitalet i Marken. Ligeledes sik man reddet fra St. Mortens Kirke til Dreggen og hele Bryggen med Vor Frue Kirke; derfor være Gud lovet. Tydskerne anvendte stor Flid og Møje, og Oldermanden, Iochum Hasenkrock, skaanede ikke sig selv, men hjalp til. Med Guds Hjælp blev Bryggen saaledes reddet; ellers havde Almuen maattet dø af Hunger og Tørst og fryse ihjel, da det var meget koldt. Disse efterfølgende Kirker og fornemme Huse brændte: Dom-, Kors-, Ny- og St. Mortens Kirke, Raadstuen og nogle hundrede Huse. Thi de prineipale Borgere vilde ikke lade redde, da de stolede paa sine Kjældere, hvorom de vel fik Erfaring, da de om Morgenen kom paa de øde Tomter, og saa, at baade Godser og Kjelderne vare brændte. Der blev strax en Dyrtid paa alle Ting, saa Gud maatte forbarme sig. Tønden af Rug kostede 7tX, d. 8 Daler. Det var en stor Straf for vore Synder, som vi vel havde fortjent. Aaret efter blev den Kvinde, hvorfra Ilden kom, henrettet paa Tyveholmen for hendes Tyveri.“ Med denne Beret- ning stemme ogsaa de øvrige Efterretninger, som haves om Branden i 1623, aldeles overens; det tilføjes i en Skrivelse fra Borgerskabet til Kongen af 26 April s. A.,at Grunden til, at Ilden fik en saa betydelig Udbredelse, var den stærke Stor-m, som rasede til samme Tid Foruden -j-H–:j-H–H “) Laa søndenfor Klosteret, der hvor senere „Halvkanden“ har ligget. Navnet er naturligvis kommet af, at der her har staaet et Træ (Baum), hvor Folk i ledige Timer plejede at samle sig for at slaa en Passiar af. Den der staaende Bænk kaldtes derfor ogsaa Pratebænken. N. Nicolaysen, Norske Magasin, Il, 187 og 279. Endnu mere sydlig laa Fortunen, hvis Navn først forekommer i 1638, men dog efter al Sandsynlighed er ældre. Smstds. ll, 220. Ligesom Fortunen førte ud til Engen, Stadens Mønsterplads, udmundede her ogsaa en anden Gade, som fik Navn af Kalmargaden, eller, som den siden er bleven kaldt, Kalmargjerdet, efter det.store Stenhus, som Borgermester Søfren Søfrenssøn der opførte og til Minde om Staden Kalmars Erobring i 1611 kaldte Kalmar; det forekommer ogsaa under Navn af Kalmarmuren. Smstds. II, 189. Urd a, lI, 293.