Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/366

354 og medens der ellers unegtelig kunde have aabnet sig Udsigter til en lys og rig Fremtid for denne Landsdel, blev den ved de gjen- tagne Forbud i samme Retning tvungen ind i en Forbindelse med Rigets mægtigste Handelsstad, der i Længden ikke blev til Finmark- ens Gavn. De nævnte Lovbud skulle allerede meget snart have berøvet Distriktet de fleste bergenske Borgeres Næroærelse, da disse mærkede, at de ved at blive der tabte den Ret, som de ellers havde til at drive direkte Handel paa Udlandet, og heraf blev Følgen den, at den finmarkske Handel senere hen blev dreven alene gjennem Fuldmægtige for de bergenske Kjøbmænd. Paa samme Tid havde ogsaa Forbudet mod at befatte sig med andre Udrederes Skyldmænd havt en anden Virkning, som ikke vel kunde udeblive, ved at bringe disse i en Afhængighed af de bergenske Kjøbmænd, der nærmest maa sammenlignes med de danske Bønders Hoveri og Vornedskab. Idet nu Indbyggerne i Finmarken bleve forhindrede fra enhver Konkurranse, forringedes ogsaa gradvis Landets Velstand. De fin- markske Fiskeriet have altid været usikre; men under disse Forhold fik ethvert mislykket Fiskeri en endnu mere ødelæggende Virkning, end det ellers vilde have havt. Da saaledes Fisket slog Fejl tre Aar i Træk, 1627, 1628 og 1629, skulle Finmarkens Indbyggere have været Hungersnøden ncer, hvorfor der i den Anledning endog maatte udgaa en kongelig Befaling til Befalingsmændene paa Bergenhus og Throndhjems Gaard om at tage sig af Forholdene saaledes, at de kunde forbyde de Borgere, som ikke uden imod rede Penge vilde skaffe Indbyggerne af Finmarken, hvad de tiltrængte, at handle paa dette Distrikt !) Denne Befaling synes imidlertid ikke at have hjulpet til at forbedre Tilstanden, og Forholdene bleve derfor ogsaa i den følgende Tid uforandrede. Beretningerne fra Fin- marken efter det mislykkede Fiske om Vaaren 1643 lyde ligesaa trøstesløse. Der blev da optaget Thingsvidner i alle Hovedvær,2) og overalt erklærede Almuen, at det Forskud, som de før Fisket havde erholdt af sine Udredere, eller som de nu ogsaa kaldes, Hus- bønder, i Regelen var tre Gange saa stort, som det Udbytte, de fik af Fiskeriet; thi medens dette sjelden var over 12–14 Voger pr. Mand, havde de tidligere af Udrederne faaet indtil 70, i Regelen 50–60 Voger. Paa Grund af det fuldstændig mislykkede Fiske blev der saaledes ikke en Gang Tale om at klare den Gjæld, hvori O 3 “) Norske Rigsregistranter, VI, S. 168. !) Disse Thingsoidner fra 1643 og 1644 findes i Rigsarkivet som Bilag ved Vardøhus Lehns Regnskaber, Pakke 929. F