Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/398

’ 386 siden fik sit Lokale i en af det offentlige indljøbt Bygning, der op- rindelig havde tilhørt Sogneprest Fris paa Bodø, en af Norges og Danmarks faa titulære Biskoper. Raadhuset var en af de offentlige Bygninger, som lagdes i Ruiner ved Branden i 1702, men rejste sig efter denne atter paa de samme Mure. Dette havde i Løbet af det foregaaende Aar- hundrede modtaget enkelte Tilbygninger. Senerehen blev der i Stiftamtmand Cieignons Tid –- tildels endog paa hans Bekost- ning – foretaget forskjellige Forandringer ved Bygningen, og navnlig blev i 1762 den store Sal prydet med en Platfond af Wagner, hvis Midtparti allerede havde været anvendt ved den Ære- port, der var opført til Kristian den Sjettes Modtagelse i 1733, og med et stort Maleri af Mathias Blumenthal1). Ved Branden i 1702 blev Bergenhus aldeles urørt. Denne Fæstning havde efterhaanden fra Reformationstiden undergaaet for- skjellige Forandringer og Udvidelser, som efterhaanden havde for- mindsket Antallet af de synlige Minder, som der knyttede sig til den gamle Kongsgaards Tid. Dog bevarede den store Hal og Taarnet frem- deles længe sine ydre Former, og det sidste var endog i det 16de Aarhundrede af Erik Rosenkrans udvidet paa en Maade, der end mere forøgede dets borgmæssige Udseende. J det syttende og attende Aarhundrede henvendte man mest Opmærlsomheden paa de ydre Befæstninger, som da efterhaanden bragtes i en mere tidsmæssig Stand, fornemlig efter Suverænitetens I“ndførelse. Dette bidrog ikke lidet til at give Slottet en større Styrke Dog bleve ikke de Planer, som man i det attende Aarhundrede havde udkastet til en Ombygning af hele den gamle Fæstning, gjennemførte i sin fulde Udstrækning, maaske fornemlig af den Grund, at der aldrig var nok Penge til at udføre dem, og disse meget omfattende Planer, som nu hvile i Rigsarlivet, vidne derfor mere om, hvad Bergen- t) Under Raadhuset var der oprindelig ogsaa en Del „D aarekiste r“, hvori der var Plads for Sindsfyge. „Men samme havde i flere end en Hen- seende deres Banskelighed; om Vinteren vare de udsatte for altfor stor Kulde, og andre Tider toge de Skade paa deres Helbred, dels af Fug- tighed, dels af andet.“ N. Nicolaysen, Norske Magasin, lII, 672. J forrige Aarhundrede bleve de ulykkelige flyttede derfra til et eget Hus, som dog ikke synes at have været meget bedre end deres første Op- holdssted. Sagen og Foss, Bergens Beskrivelse, S.435. Dette blev bygget umiddelbart ved Sygehnset, der i 1779 blev opfertiNær- heden af Sydneskleven, efterat det allerede havde været paatænkt i over 30 Aar. Sagen og Foss, S. 430–45.