Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/400

388 genhus var der allerede i 1641 paa den gamle Tøluholme opført en liden Stjerneskanse, som efter Kongen sik Navn af Kristians- holm; dette Verk har dog aldrig havt nogen militær Betydning og i Regelen ikke været monteret, undtagen 1801–-2, da det blev be- stykket, med Kanoner fra nogle hollandske Orlogsskibe. I Forbin- delse hermed kunne endnu omtales de Forskansninger, som til at fnldende Bergens Fæstningssystem i det nittende Aarhundrede bleve anlagte paa flere Punkter udenom Bergenhus og Frederiksberg, ved Hegrenes paa Østsiden og ved Dokken og Laxevaag paa Vestsiden af Fjorden. De smaa Bydele eller Forstceder, som i det syttende, maaske endog tildels i det sextende Aarhundrede vare opstaaede nordenfor Bergenhus, Skuteviken og Sandviken, bleve ligesaa lidt som Fæstningen berørte af Branden i 1702. Sandviken havde oprind- elig været et af de Steder, hvor Byens Møllere havde sine Kværne (S. 149), indtil disse for det meste vare flyttede til Møllendal. Grunden til at saavel Stedet som den dersorbi flydende Elv (oprindelig Gu11nhjlilarü, senere Duedalselv) forandrede sit Navn, er ikke bekjendt. Lige fra Middelalderen af har dels Sverresborg og dels det egentlige Bergenhus gjort Tjeneste som Fængsel; men navnlig fra det syttende Aarhundrede af synes Fæstningen at have havt stadigt Belæg af Strafarbejdsfanger, som der vare beskjæftigede med at udføre de forskjellige Arbejder, som kunde forefalde. I det attende Aarhundrede gik dette over til et formeligt „Slaveri“ i den Be- tydning, hvori man nu tager dette Ord. Efter 1702 var Bergen i en Række af„Aar forskaanet for større Ildebrande, ligetil i 1751 en Del af den indre By asbrændte, nemlig Strøget mellem Torvet og Raadhuset. Fem Aar senere blev Staden imidlertid rammer af en meget betydelig Ulykke, idet 23 Iuli 1756 hele Strandsiden fra Torvet til Nordnes blev lagt i Aske. Ilden udbrød Kl. 11 om Aftenen hos en Bager, som for Fremtiden, uagtet han var aldeles uskyldig i Ulykken og selv led under denne, maatte bære det ominøse Navn „Brandbag- eren“. Folk havde paa den Tid allerede lagt sig, og Ilden ud- bredte sig strax i Begyndelsen med en rivende Hurtighed, da der ikke var tilstrækkelig Hjælp tilstede til at dæmpe den. Stiftamts- skriver Klow og Kone vaagnede først, da Ilden kun var et Hus fra deres, og maatte flygte i sit Nattøj; ved et mærkeligt Tilfælde undgik deres Hus dog Ødelæggelsen og blev reddet med den der opbevarede Kasse. Hele den følgende Dag, som var en Lørdag, vedblev det at brænde. Fra Torvet og til den yderste Del af