Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/402

390 Brede af 25. Den ansaaes i sin Tid for at staa fuldkommen ved Siden af Kjøbenhavns Toldbod og var i ethvert Fald en langt anseligere Bygning end den, som senerehen blev opført i Kristiania. I Forbindelse med Toldboden anlagdes ogsaa en særskilt Told- havn, der blev oprenset og uddybet paa en Maade, som ansaaes for at være ligesaa hensigtsmæssig som billig. Baade ved Gjenop- førelsen af Toldboden og ved Istandbringelsen af Toldbodhavnen indlagde Stiftamtmand Cieignon sig atter store Fortjenester. Begge Anlæg viste sig ogsaa i en lang Række af Aar fuldkommen tilstræk- kelige for Behovet, saaledes at der først imod Aarhundredets Slut- ning blev Trang til en Udvidelse af dem. Denne begyndte i 1798 ved en Udbygning paa Toldbodens søndre Side. Ved Toldboden anlagdes ogsaa efter 1756 en ny Almenning, Toldbod-Alm en- ningen, som i Overensstemmelse med de efter Branden i 1702 vedtagne Regler fik en Brede af 75 Alen. Ry kirken blev ligeledes fuldstændig gjenopført efter Branden, idet man først begyndte med at nedrive de tilbagestaaende Mure saavel af Kirken som af den dermed sammenbyggede Prestegaard, og derpaa udarbejdede en fuldstændig Byggeplan. Efter denne blev Taarnet, som tidligere havde staaet i den sydlige Ende, nu opbygget i den vestre; af den ældre Kirke blev kun den østre Fløj benyttet Til Arbejdet benyttedes ogsaa af de to bergenhusiske Re- gimenter L Tamburer og 36 Menige, som arbejdede derpaa i to Aar. Grundstenen til Taarnet blev lagt 7 Juli 1758, hvorefter Kirken kunde indvies 23 November 1763. Udgifterne ved den hele Gjen- opførelse beløb sig til den betydelige Sum af 53,322 Rdl. 30 Sk. - foruden at Konsul Henrik Jansen Fasmer bekostede Stolenes Maling. Senere blev Kirken forsynet med et Orgel, der kostede 6000 Rdl. og efter Musikkyndiges Udtalelser var det bedste, som fandtes i Bergen. Kirken selv maa ogsaa have været ret smuk og have havt et paa en Gang solid og anseligt Ydre. Den næste Brand, som efter 1756 hjemsøgte Bergen, var den, som i 1771 lagde det hele Kvarter mellem Ryalmenningen og Mar- almenningen i Aske. Ilden udbrød Kl. 31y, om Morgenen 2 April hos en Murmester, som boede i den senere saakaldte Skrivergaard (mellem Husene 14–18 i 7de Rode), „midt udi Hjertet af Byen og Kjernen af dens Beboere“. Det heder herom i en offieiel Be- retning !): „Begyndte med en forskrækkelig Lue næst ved Wollert “)– Findes i Rigsarkivet (Rentekammerets .Journalsager).