Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/421

Denne siden er ikke korrekturlest

Hos Ved Oktrojen af 1687 havde Regjeringen undladt at sikre sig Garantier for, at Finmarken kunde blive regelmæssig forsynet. Handelen var kun overdragen til Bergenserne som en Ret, ikke som en Pligt, hvoraf Følgen igjen var, at den kun blev dreven meget uregelmæssig, da kun de, som havde Lyst, sejlede paa Finmarken, og man i Almindelighed undlod at skaffe Landet den tilstrækkelige Forsyning. Der var dog nu en Amtmand iLandet, som efter Evne tog sig af Almuens Sag og navnlig klagede for Kongen over Bergensernes Fremgangsmaade, hvilket igjen fremkaldte en ny Ind- skriden fra Regjeringens Side. Finmarken blev da inddelt i syv forskjellige Handelsdiftrikter, af hvilke hvert havde sit bestemte Handelssted, og som bortsorpagtedes til bestemte Personer for en samlet Afgift af 1620 Rdl. Species. For Finmarken selv skal denne Ordning – navnlig efterat en ny Forordning af 16 Mai 1691 !) i flere Punkter havde modificeret Oktrojen af 1687 –- have været ulige mere heldig end den foregaaende, uagtet den ogsaa havde fine Misligheder, navnlig derigjennem, at ikke samtlige Handlende med samme Iver toge sig af sine Handelssteder. Den varede imidlertid ikke længere end til 1698, da hele den finmarlske Handel blev overdragen til tre Mænd i Bergen, som vare i Enebesiddelse deraf indtil 1702, da den paa 12 Aar overdroges til et .Kompagni iBergen “). J 1705 slog pludselig Regjeringen ind paa nye Grund- sætninger og bestemte, at Handelen paa Finmarken skulde være fri for Bergens og Throndhjems Borgere i Fællesskab, men heller ikke denne Ordning fik synderlig Varighed, da Regjeringen i 1729 atter

j-x-

kan snarlig voxe Rebellion, Mord og Manddrab; jeg lever sjelv iFrsgt og Fare, og hvis Skib med Undsætning ikke ankommer i det allerseneste midt in Aprilj tilstundende Aar eller først in Ma„jo, understaar jeg mig ikke anden Gang at forhindre dem, som da lever og vil rejse ud af Landet.“ “) I Original i Rigsarkivet (Rentekammeret-Finmarken). Smstds. findes den ogsaa trykt tilligemed „Forordning om Handelen paa Finmarken“ af 10 Decbr. 1698 m. m. og en Fortegnelse over bergenfke .lkjøbmænd, som fyr 1680 dreve Handel paa Finmarken ’) tdokumenterne vedk. denne nye Ordning findes iRigsarkivet (Rente- kammeret-Finmarken). .kkompagniet var delt i 11 „Hovedlodder“, der dl. a indehavdes af kkammeraad Schrsder, Kammer-aad Mohrsen, Styk- major de Berenfels, (Stiftamtfkriver) Svanenhjelm, Mads Formann, Hans Formann, Knut Geelmuyden, Ioachim von der Lippe o. fl. Det tabte i de tolv Aar, hvori det havde Handelen, over 80,000 Rdl., hvoraf en stor Del var udestaaende Gjæld hos Finmarkens Indbyggere