Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/452

44k) Aarhundrede kun havde ringe literær Interesse De vare det andet Blad, som udkom i Norge Ved Siden af dem udkom der til for- skjellige Tider i det attende Aarhundrede forskjellige Blade og Tids- skriftet af underordnet eller intet Værd, der tildels udmærkede sig ved stnesnurrigeTitler: „Tobaksdisrourser“ (1772), „Aften- tanker“ (1773),;,Tankefortolkeren“ (1782), „Den almene Nøst“ (1’793), „Den snaksomme Bergenser“ (1794–95) og fremfor alle „Den bergenske Ruskskriver“ (l794), om hvilken sidste Sagen og Foss bemærke i sin „Bergens Befkrtvelse“: „For- -fatteren, Tønnes Lange, en halvsorrykt Student, udgav endel Numere af dette Ugedlad, som han paa sin Bergensk kaldte Rufk (Snaus); men det burde hedt Daarelistesnak; thi større Vanvid har vel neppe nogensinde været trykt i vort Sprog.“ . Bergens Latinskole bestod fremdeles som Stiftets første Dan- ne1sesanstalt; mellem dens Rekorer maa i det attende Aarhundrede nævnes de to anseede Skolemænd Jakob Stensen og Frederik Kristian Holberg Arenh. Ved dens Side bestod i nogen Tid det ovenfor (S. 382) omtalte Skeminarium. For den realistiske Dannelse blev der først sørget i de første Aar af det nittende Aar- hundrede (1806) ved Realskolens Oprettelse (S. 383). Omtrent samtidig skjænkede Kjøbmand Hans Tank († 1804) ved sit Te- stamente Kommunen en Kapital, som skulde forrente sig, indtil den var bleven tilstrællelig stor til, at derfor kunde oprettes en Real- skole. Efterat den første Realskole var nedlagt, blev den nye Tankske Skole aabnet 1849. For Almuens Undervisning virkede de i Løbet af det attende Aarhundrede oprettede Skoler, der nærmest vare en Frngt af Tidens pietistiske Bevægelse (Smlgn. ovenfor S. 375, 379, 381 og 382.) Som Specialskoler kunne nævnes den i Holbergs Barndom bestaaende Navigationsskole, som .den Gang ansaaes for den største i sit Slags i Norge og Danmark, og den til en Tid i det attende Aarhundrede bestaaende Tegneskole. Med Begyndelsen af det nittende Aarhundrede kom der et nyt Element til i de lavere Klassers Undervisning i de saakaldte Søndagsskoler, af hvilke den første oprettedes i 180L af (Over- lærer) Gotfred Bohr, Pastor Welhaven og Skolelærer Porath. Navn- lig har Bohr, der ogsaa indrettede Bergens første astronomiske Qbservatorinm, og med de smaa Midler, der stode til hans Raadig- hed, har indlagt sig adskillige videnskabelige Fortjenesten virket meget for.disse Skoler. Som tidligere er antpdet, var det attende Aarhundredes første Halvdel i flere Henseender en Overgangstid for –Livet iBergen, som