Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/482

470 om at overlade Sverige hele det nordenfjeldske Norge for senere, naar den almindelige Fred var bleven assluttet, at lade det øvrige følge efter. Var denne Plan helt eller halvt bleven gjennemført, vilde den have medført højst ødelæggende Følger for Bergen, og det er derfor intet Under, at man netop her med spændt Opmærk- somhed fulgte de Rygter, som vare komne ud om, hvad der var i Gjære. Muligheden af det dansk-norske Monarkis Opløsning eller Fædrelandets Sønderlemmelse var desuden heller ikke skikket til at opmuntre, og Aaret 1813 nærmede sig mod sin Ende under endnu mørkere Udsigter end noget af de forudgaaende. Mod Udgangen af dette Aar var der i Kristiania samlet en talrig Forsamling, bestaaende af 72 Mænd, der efter Regjeringens Opfordring skulde forhandle om Oprettelsen af en Laane- og Dis- kouto-Jndretning. Bergen var ved denne Lejlighed repræsenteret af en Deputation, bestaaende af August Konow, Henrik Meyer og Frederik Bøschen, hvilke to sidste kom iStedet for Frederik Meltzer, der oprindelig var udseet til dette Hverv, men af Helbredshensyn maatte undslaa sig derfor. Disse vare under Opholdeti .lkristiania, hvor Forsamlingens Nærværelse gav Anledning til en Række Fest- ligheder, meget yndede paa Grund af sine store selskabelige Talenter, der ogsaa i Hjemmet vare meget paaskjønnede Det berettes ud- trykkelig, at de da medbragte Sange af Lyder Sagen. Forinden Mødet sluttedes, blev der udstedt Indbydelse til at tegne sig som Deltagere i den nye Pengeindretning, hvorpaa de fleste tegnede sig for meget betydelige Beløb. Efter de bergenske Deputeredes Hjem- komsi blev der ogsaa i Bergen aabnet en saadan Subskrtption, der gav et meget stort Udbytte Men da der snart efter indtraf Be- givenheder, som trængte alt andet til Side, blev der aldrig Tale om at indfri sine Forpligtelser, vistnok til stor Glæde for de mange, som i d’en nationale Begejstrings Rus havde teguet sig for større Summer, end de senere hen kunde have tilsvaret. Men om ogsaa Laane-Jndretuingen aldrig kom istand, havde dog Decembermødet sin store Betydning som en“ Indledning for det kommende Aars Gjdsvoldsmøde. Bergensernes Holdniug i 1814 og deres Opfatning af Fædre- landets Stilling var allerede given paa Forhaand, endnu forinden Kielerfreden var bleven assluttet, idet de forudgaaende Begiven- heder baade havde forberedt paa, hvad der skulde komme, og mod- net Folket til at handle i Farens Stund. Tanken paa Fædre- landets uvisse Skjæbne havde længe foresvævet det hele Folk, og man var forberedt paa, at der vilde komme en Tid, da Landet