Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/488

o 476 traadte bedre Tilstande For intet Sted stillede dog Forholdene sig idenne Henseende gunstigere end for Bergen. Man havde her omtrent samtidig med Krigen faaet en ny Indtægtskilde i det Sildefiske, som for første Gang efter omtrent fem og tyve Aars Forløb atter slog til under Vestkysten i 1808, og da Bergen frem- deles beholdt sine nordlandske Forbindelser, var Staden nu endmere end forhen Hovedsædet for den europæiske Fiskehandel. Jnden Norge kunde paa længe ingen By gjøre Bergen Rangen stridig som den første Handelsstad, idet Kristiania først meget langsomt hævede sig op til at overtage den første Plads i denne Henseende. Det er betegnende for denne Sagernes Tilftand, at da der i 1822 skulde optages et mindre indenlandsk Statslaan, lykkedes det kun at opdrive en Sum, der var værdt at nævne, i Bergen; men det var karakteristisk for Tiden, at en l)øjtstaaende Embedsmand, som i denne Anledning kom for paa Regjeringens Vegne at undersøge Forholdene og Stemningen inden Byens Handelsverden, troede, at man her ikke vilde gjøre noget større Bud af Frygt for at komme højere op i Skatteligningen. Ogsaa efter 1814 vedblev det daglige Liv og den sociale Om- gang i Bergen længe at bevare de Former, som de havde antaget i den da afsluttede Per-iode, og først meget sent kunde der her mærkes en paatagelig Overgang. Man dyrkede dog ikke alene Bordets Glæder. Tiden nærmest efter 1814 udmærkede sig paa en fordelagtig Maade der-igjennem, at der i Bergen havde dannet sig en Kreds af fremragende, begavede og af literære Interesser op- fyldte Personligheder, som baade øvede en stor Indflydelse paa Tonen i Staden ved at give Interesserne et højere Sving og virkede paa en Maade, der har efterladt sig Spor, som længe ville mærkes. Man havde nu i Bergen Mænd, som Christie, der levede og døde i denne By, som han ikke en Gang vilde forlade for at overtage Statsministerposten, Ionas Rein, Motzfeldt, som selv efter sin Udnævnelse til Statsraad ikke ganske havde opgivet sin Husholdning i Bergen, Assessor Edvard Hagerup, de to Bisper Pavels og Neumann, som efter hinanden indtoge den i 1816 bortgangne Bruns Plads, Herman Foss, Stiftoverrettens Insti- tiarius Jørgen Schydtz og Ejdsvoldsmanden Kristian Mag- nus Falsen, der i 1814 var forflyttet til Bergen og siden boede her i mange Aar, først som Amtmand over Nordre Bergenhus Amt og siden – efter en kortere Afbrydelse – som Stiftamtmand og Amtmand over Søndre Bergenhus Amt. Som fremragende Ber- gensere, der dog alle virkede udenfor sin Fødeby og tildels vare