glæder eder heller over at eders Navne ere skrevne i Himlene.
21 I den samme Stund glædede Jesus sig i Aanden og sagde: Jeg priser dig, Fader, Himmelen og Jordens Herre, at du har skjult dette for Vise og Forstandige og aabenbaret det for Umyndige. Ja, Fader! Thi
saaledes var det behagelit for dig.
22 Alle Ting ere mig overgivne af min Fader, og Ingen kjender, hvo Sønnen er, uden Faderen, og hvo Faderen er, uden Sønnen og den, hvem Sønnen vil aabenbare det.
23 Og han vendte sig særlig til Disciplene
og sagde: Salige ere de Øine, som se det, I se.
24 Thi jeg sier eder, at mange Profeter og Konger vilde seet det, I se, og have ikke seet det, og hørt det, I høre, og have ikke hørt det.
25 Og se, en Lovkyndig stod op og fristede ham og sagde: Mester! Hvad skal jeg gjøre, forat jeg kan
arve et evigt Liv?
26 Men han sagde til ham: Hvad er skrevet i Loven? Hvorledes læser du?
27 Men han svarede og sagde: Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit Hjerte og af hele sin Sjæl og af hele sin Styrke og af hele dit Sind og din Næste som dig selv.
28 Men han sagde til ham: Du svarede ret; gjør dette, saa skal du leve!
29 Men han vildegjøre sig selv retfærdig og sagde til Jesus: Hvem er da min Næste?
30 Men Jesus svarede og sagde: Et Menneske gik ned fra Jerusalem til Jericho og faldt iblandt Røvere,
som baade klædte ham af og sloge ham og gik bort og lode ham ligge halv død.
31 Men ved en Hændelse drog en Prest den samme Vei ned, og han saa hem og gik forbi.
32 Men ligesaa og en Levit, der han kom til Stedet, gik han hen og saa ham og gik forbi.
33 Men en Samaritan reiste og kom til ham, og han saa ham og ynkedes inderlig.
34 Og han gik til ham, forbandt hans Saar og gjød Olje og Vin i dem; han løftede ham op paa sit eget Dyt og førte ham til et Herberge og pleide
ham.
35 Og den anden Dag, da han reiste bort, tog han to Penge ud og gav Værten dem og sagde til ham: Plei ham! Og hvad Mere du maatte lægge ud, vil jeg betale dig, naar jeg kommer igjen,
36 Hvem af disse Tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der var falden blandt Røvere?
37 Men han sagde: Den, som gjorde Barmhjertighed mod ham. Da sagde Jesus til ham: Gak bort, og gjør du ligesaa!
38 Men det begav sig, da de vandrede, gik han ind i en By; men en Kvinde, som hedte Marta, annammede ham i sit Hus.
39 Og hun havde en Søster, som hedte maria, og hun satte sig ved Jesu Fødder og hørte paa hans Tale.
40 Men marta havde det travlt med megen Opvartning; hun traadte da frem og sagde: Here! Bekymrer du dig ikke om, at min Søster har forladt mig, saa jeg maa opvarte alene? Sig hende dog, at hun kommer mig til Hjælp!
41 Men Jesus svarede og sagde til hende: marta! Marta! Du gjør di Bekymring og Uro med mange Ting.
42 Men Eet er fornødent. men maria har udvalgt sig den gode Del, som ikke skal tages fra hende.
Jesus lærer sine Disciple at bede, 1-13; driver en Djævel ud, spottes, forsvarer sig, 14-28; henviser Folket til Jonas’s Tegn, forkynder dem Guds Straf, 29-32; taler om Menneskes Lys, 33-36; æder med Farisæere, raaber Ve over dem og de Lovkyndige, 37-54.
OG det begav sig, da han var paa et Sted og bad, at en af hans Disciple sagde til ham, da han holdt op: Herre! Lær os at bede, som og Johannes lærte sine Disciple!
2 Da sagde han til dem: Naar I bede, da siger: Fader vor, du som er
