Side:Bibelen (1891).djvu/1118

Denne siden er ikke korrekturlest

2. Meget i alle Maader. Først, at Guds Ord ere dem betroede
3. Thi hvad? Om Nogle vare vantro, mon deres Vantro skulde gjøre Guds Trofasthed til Intet? Det være langt fra!
4. Gud være sanddru, men hvert Menneske en Løgner, som skrevet staar: Forat du maa findes retfærdig i dine Ord og vinde, naar du dømmer.
5. Men dersom vor Uretfærdighed beviser Guds Retfærdighed, hvad skulle vi da sige? Mon Gud er uretfærdig, som fører Vreden over os? (Jeg taler etter menneskelig Vis.)
6. Det være langt fra: Hvorledes skulde Gud da dømme Verden?
7. Thi dersom Guds Sandhed ved min Løgn er bleven end mere aabenbaret til hans Ære, hvi dømmes jeg da endnu som en Synder,
8. og hvorfor skulde vi da ikke, saaledes som man bespottelig taler om os, og som Nogle sige, at vi lære, gjøre det Onde, forat det Gode kan komme deraf? Deres Fordømmelse er retfærdig.
9. Hvad da? Have vi Fortrin? Aldeles ikke; thi vi have forhen bevist, at baade Jøder og Grækere ere alle under Synd,
10. som skrevet staar: Der er Ingen retfærdig, end ikke Een;
11. der er Ingen forstandig; der er Ingen, som søger Gud;
12. Alle ere afvegne; de ere tilsammen blevne uduelige; der er Ingen, som gjør Godt, der er end ikke en;
13. deres Strube er en aabnet Grav; med sine Tunger besvige de; Øglers Gift er under deres Læber;
14. deres Mund er fuld at Forbandelse og Bitterhed;
15. deres Fødder ere snare til at udøse Blod;
16. der er Fordærvelse og Elendighed paa deres Veie,
17. og Fredens Vei kjende de ikke;
18. der er ikke Gudsfrygt for deres Øine.
19. Men vi vide, at hvadsomhelst Loven siger, det siger den til dem, som ere under Loven, forat hver Mund skal tilstoppes, og al Verden blive skyldig for Guds Dom.
20. Thi ved Lovens Gjerninger kan intet Kjød blive retfærdiggjort for ham; thi ved Loven kommer Syndens Erkjendelse.
21. Men nu er Guds Retfærdighed, om hvilken der er vidnet ved Loven og Profeterne, aabenbaret uden Loven,
22. nemlig Guds Retfærdighed ved Jesu Christi Tro, til Alle og over Alle, som tro. Thi der er ikke Forskjel;
23. thi Alle have syndet, og dem fattes Guds Ære,
24. og de blive retfærdiggjorte uforskyldt at hans Naade, ved den Forløsning, som er i Christus Jesus,
25. hvem Gud har fremstillet til en Naadesstol ved Troen paa hans Blod for at vise sin Retfærdighed formedelst den Overbærelse, han havde vist med de forhen under Guds Langmodighed begangne Synder,
26. for at vise sin Retfærdighed iden nærværende Tid, at han maa være retfærdig og gjøre den rettferdig, som er af Jesu Tro.
27. Hvor er nu vor Ros? Den er udelukket. Ved hvilken Lov? Gjerningernes? Nei, men ved Troens Lov.
28. Saa holde vi da for, at et Menneske bliver retfærdiggjort ved Troen, uden Lovens Gjerninger.
29. Mon Gud er alene Jøders Gud? Er han ikke ogsaa Hedningers? Jo, han er ogsaa Hedningers,
30. efterdi der er een Gud, som vil retfærdiggjøre de Omskaarne af Troen og de Uomskaarne ved Troen.
31. Afskaffe vi da Loven ved Troen? Det være langt fra! Men vi stadfæste Loven.

4. KAPITEL.

Abraham blev retfærdiggjort ved Troen, 1-5. David vidner om retfærdiggjørelsen ved Troen, 6-8. Denne Naade vedkommer ogsaa Hedningerne; thi Abraham var retfærdiggjort, før han blev omskaaren, 9-12; han er saaledes bleven Fader for Alle, som tro, hvilken på samme Maade, som han, blive retfærdiggjorte ved Troen på Christus 13-25.