Side:Bibelen (1891).djvu/1120

Denne siden er ikke korrekturlest

staa, og vi rose os af Haab om Herlighed hos Gud;
3. ja, ikke det alene, men vi rose os endog af Trængslerne, efterdi vi vide, at Trængslen virker Taalmodighed.
4. men Taalmodigheden et prøvet Sind, men et prøvet Sind Haab,
5. men Haabet beskjæmmer ikke, fordi Guds Kjærlighed er utøst i vore Hjerter ved den Hellig-Aand, som er os given.
6. Thi da vi endnu vare skrøbelige, døde Christus til bestemt Tid for Ugudelige.
7. Thi neppe dør Nogen for en Rettfærdig; thi for den Gode turde vel maaske Nogen dø;
8. men Gud beviser sin Kjærlighed mod os derved, at Christus er død for os,der vi endnu vare Syndere.
9. Saa meget mere skulle vi da, efterdi vi ere nu retfærdiggjorte ved hans Blod, ved ham blive frelste fra Vreden.
10. Thi dersom vi, da vi vare Fiender, bleve forligte med Gud ved hans Søns Død, skulle vi saa meget mere, efterat vi ere blevne forligte, vorde frelste ved hans Liv.
11. Ja, ikke det alene, men vi rose os ogsaa af Gud ved vor Herre Jesus Christus, Ved hvem vi nu have faaet Forligelsen.
12. Derfor, likesom Synden kom ind i Verden ved eet Menneske, og Døden ved Synden, og saaledes den trængte gjennem til alle Mennesker, idet de syndede alle;
13. thi Synden var i Verden inden Loven; men hvor der ikke er Lov, tilregnes ikke Synd.
14. Men Døden herskede fra Adam indtil Moses ogsaa over dem, som ikke syndede i Lighed med Adams Overtrædelse, han, som er et Forbillede paa ham, som skulde komme.
15. Men det er ikke saaledes med Naadegaven, som med Faldet; thi ere de Mange døde formedelst den Enes Fald, da har meget mere Guds Naade og Gave ved det ene Menneskes, Jesu Christi, Naade udbredt sig overflødig til Mange.
16. Og det er ikke med Naadegaven, som med det, der er kommet formedelst den Ene, som syndede; thi Dommen er vel kommen fra Een til Fordømmelse, men Naadegaven fra mange Fald til Retfærdiggjørelse.
17. dersom Døden formedelst den Enes fald har hersket ved den Ene, da skulle saa meget mere de, som annamme den overvættes Naade og Rettærdighedens Gave, herske i Livet ved den Ene, Jesus Christus.
18. Altsaa, ligesom formedelst Eens Fald Fordømmelse er kommen over alle Mennesker, saaledes skal og formedelst Eens Retfærdighed Livsens Retfærdiggjørelse komme over alle Mennesker.
19. Thi likesom ved det ene Menneskes Ulydighed de Mange ere blevne Syndere, saa skulle de Mange vorde retfærdige ved den Enes Lydhed.
20. Men Loven kom til, forat Overtredelsen skulde blive des overflødigere. Men hvor Synden er bleven overflødig, der er Naaden bleven end overflødigere,
21. forat, ligesom Synden hersket i Døden, saa skal og Naanden herske ved Retfærdighed til et evig Liv ved Jesus Christus, vor Herre.

6. KAPITEL.

Christi Naade giver ikke frihed til at synde; thi vi, som tro, ere med ham døde fra Synden og opstandne til et nyt levnet, 1-11; derfor maa Synden ei mere regjere over os, 12-14; thi skjønt vi ikke længer ere under loven, maa vi dog ikke hengive os til Syndens Tjeneste, hvis sold er Død Fordømmelse, 15-23.
HVAD skulle vi da sige? Skulle vi blive ved i Synden, foret Naaden kan blive des overflødigere?
2. Det være langt fra! Vi, som ere afdøde fra Synden, hvorledes skulle vi fremdeles leve i den?
3. Vide I ikke, at vi, saa Mange, som ere døbte til Christus Jesus, ere døbte til hans Død?
4. Vi ere altsaa begravne med ham ved Daaben til Døden, forat, ligesom Christus er opreist fra de Døde ved Faderens herlighed, saa skulle og vi vandre i et nyt Levnet.
5. Thi dersom vi ere blevne forenede med ham Lighed med hans Død, da skulle vi og være det til Lighed med hans Opstandelse,