fra Gud, vor Fader, og den Herre Jesus Christus!
3. Jeg takker min Gud, saa ofte jeg tænker paa eder,
4. idet jeg altid, i hver min Bøn for eder alle, gjør min Bøn med Glede,
5. for det Samfund, som med Hensyn til Evangeliets Sag har været mellem eder fra den første Dag indtil nu,
6. fuldelig forsikret om dette, at han, som har begyndt en god Gjerning I eder, vil fuldføre den indtil Jesu Christi Dag,
7. ligesom jeg bør mene dette om eder alle, efterdi jeg har eder i Hjertet baade under mine Lænker og ved Evangeliets Forsvar og Stadfæstelse, da I alle ere delagtige med mig i Naaden;
8. thi Gud er mit Vidne, hvor meget jeg længes efter eder alle i Jesu Christi inderlige Kjærlighed.
9. Og derom beder jeg, at eders Kjærlighed maa blive mere og mere overflødig i Kundskab og al Skjønsomhed,
10. forat I kunne prøve, hvad ret er, forat I maa være rene og uden Anstød indtil Christi Dag,
11. fyldte med Retfærdigheds Frugter, som virkes ved Jesus Christus, Gud til Ære og Lov.
12. Men jeg vil, at I skulle vide, Brødre, at hvad der er vederfaret mig, har snarere tjent til Evangeliets Fremme,
13. saa det i hele Borgen og for alle de Øvrige er blevet aabenbart, at mine Lænker ere for Christi Skyld,
14. og de fleste at Brødrene i Herren have ved mine Baand faaet Mod og ere blevne des mere dristige til at tale Ordet uden Frygt.
15. Nogle prædike vel ogsaa Christus for Avinds og Kivs Skyid, men Nogie dog ogsaa af Velviije.
16. Hine som søge Trætte, forkynde Christus ikke i nogen ren hensigt, men i den tanke, at føie trængsel til mine Lænker;
17. men disse, som drives af Kjærlighed, gjør det, fordi de vidt, at jeg er sat til at forsvare Evangeliet.
18. Hvad da! Christen forkyndes dog paa enhver Maade, det være nu paa Skrømt eller i Sandhed, og derover glæder jeg mig, ja vil og glede mig.
19. Thi jeg ved, at alt dette skal vorde mig til Frelse ved eders Bøn og Jesu Christi Aands Bistand,
20. etter min Længsel og mit Haab, at jeg ikke skal beskjæmmes i Noget, men at Christus skal med al Frimodighed, som altid, saa og nu blive
forherliget i mit Legeme, det være ved Liv eller ved Død.
21. Thi for mig er at leve Christus, og at dø en Vinding.
22. Men dersom det at leve i Kjødet er mig til Frugt for min Gjerning, saa ved jeg ikke, hvad jeg skal vælge.
23. Thi jeg trænges fra begge Sider, idet jeg er Lyst til at vandre herfra og være med Christns, thi dette var saare meget bedre,
24. men at forblive i Kjødet er mere fornødent for eders Skyld.
25. Og, forvisset om dette, ved jeg, at jeg skal blive ilive og forblive hos eder alle til eders Forfremmelse og Glæde i Troen,
26. forat eders Ros kan blive overflødig i Christns Jesus ved mig, naar jeg atter kommer til eder.
27. Kun at I vandre Christi Evangelium værdig, forat jeg, hvadenten jeg kommer og ser eder eller er fraværende, kan høre om eder, at I staa
faste i een Aand og stride med mig af een Sjæl for Evangeliets Tro
28. og ikke lade eder i nogen Ting forfærde at Modstanderne, hvilket er dem et Tegn paa Undergang, men eder paa Frelse, og det fra Gud.
29. Thi eder er det forundt for Chriti Skyld ikke alene at tro paa ham, men ogsaa at lide for hans Skyld,
30. idet I have den samme Kamp, som I have seet paa mig og nu høre om mig.
2. KAPITEL.
Han formaner til inderlig Kjærlighed og Ydmyghed efter Jesu Christi Eksempel.
