Aand ofrede sig selv som et ulasteligt Offer for Gud, rense eders Samvittighed fra døde Gjerninger til at tjene den levende Gud!
15 Og derfor er han det nye Testaments Midler, forat, da der er skeet en Død til Forløsning fra de Overtrædelser, som var begagne under det første Testament, de Kaldte skulle faa den evige Arvs Forjættelse.
16 Thi hvor der er et Testament, er det fornødent, at dens Død, som har gjort Testamentet, er vitterlig.
17 Thi et Testament bliver først gyldigt ved Døden, efterdi det ingensinde har Kraft, medens den lever, som gjorde Testamentet.
18 Derfor blev heller ikke det første indiviet uden Blod.
19 Thi da ethvert Bud efter Loven var af Moses forkyndt for alt Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og Skarlagenuld og Isop og bestænkede baade Bogen selv og alt Folket, sigende:
20 Dette er den Pakts Blod, som Gud har oprettet med eder.
21 Men iligemaade bestænkede han ogsaa Tabernaklet og alle Gudstjenestens Redskaber med Blodet.
22 Og næsten Alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse sker ikke Forladelse.
23 Altsaa var det fornødent, at Afbildningerne af de himmelske Ting skulde renses derved, men de himmelske Ting selv ved bedre Offere end disse.
24 Thi Christus er ikke gaaet ind i en Helligdom, gjort med Hænder, som er et Billede af den sande, men i Himmelen selv for nu at aabenbares for Guds Aasyn for os.
25 Ikke heller er han gaaet ind, forat han flere Gange skulde ofre sig selv, ligesom Ypperstepresten hvert Aar gaar ind i Helligdommen med fremmed Blod;
26 ellers maatte han ofte have lidt, fra Verdens Grundvold blev lagt. Men nu er han een Gang ved Tidernes Ende aabenbaret for at afskaffe Synden ved sit Offer.
27 Og ligesom det er Menneskene beskikket een Gang at dø, men derefter Dommen,
28 saaledes er og Christus een Gang ofret for at borttage Manges Synder; anden Gang skal han uden at være Syndoffer sees til Saliggjørelse for dem, som forvente ham.
Loven med sine Ofringer gjør ikke fuldkommen, 1-4. Derfor vilde Christus oftre sig selv, 5-10. Hans Offer borttager paa een Gang alle Synder, saa Gud ikke vil ihukomme dem mere, 11-18. Derfor skulle de Troende rettelig bruge Christi Naade og opmuntre hverandre til at holde fast ved Tro og gode Gjerninger, 19-25; thi gjenstridige Syndere ma vente sig en svar Dom, 26-31. Hebræerne skulle blive ved i Tro og Taalmodighed, 32-39.
THI Loven, som kun har en Skygge af de tilkommende Goder og ikke Tingenes Billede selv, kan aldrig ved de samme aarlige Offere, som de bestandig frembære, gjøre dem fuldkomne, som komme frem med dem.
2 Ellers maatte jo disse Offere have ophørt, efterdi de Ofrende ikke mere vilde havt nogen Bevidsthed om Synder, naar de een Gang vare rensede.
3 Men ved Ofrene sker aarlig Synders Ihukommelse.
4 Thi det er umuligt, at Blod af Okser og Bukke kan borttage Synder.
5 Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: Slagtoffer og Madoffer vilde du ikke, men et Legeme beredte du mig;
6 Brændoffere og Syndoffere havde du ikke Behag i.
7 Da sagde jeg: Se, jeg kommer (i Bogens Rulle er der skrevet om mig) for at gjøre, o Gud, din Vilje.
8 Efterat han først har sagt: Slagtoffer og Madoffer og Brændoffere og Syndoffere vilde du ikke, havde ei heller Behag i dem (hvilke frembæres efter Loven),
9 saa siger: Se, jeg kommer for at gjøre, o Gud, din Vilje. Han ophæver det Første for at sætte det Andet.
