3 Efterdi hans guddommelige Magt har skjenket os alle de Ting, som høre til Liv og Gudfrygtighed, ved Erkjendelsen af ham, som kaldte os ved sin Herlighed og Kraft,
4 ved hvilke de saare store og dyrebare Forjættelser ere os skjenkede, forat I ved disse skulle blive delagtige i den guddomelige Natur, idet I fly den Fordærvelse, som formedelst Begjærlighed er i Verden,
5 saa anvender al Flig just herpaa, og viser i eders Tro Dyd, men i Dyden Kundskab,
6 men i Kundskaben Afholdenhed, men i Afholdenheden Taalmodighed, men i Taalmodigheden Gudfrygtighed,
7 men i Gudfrygtigheden Broderkjærlighed, men i Broderkjærligheden Kjærlighed til Alle!
8 Thi naar disse Ting findes hos eder og det i rigeligt Maal, lade de eder ikke blive uvirksomme eller ufrugtbate i vor Herres Jesu Christi Erkjendelse.
9 Thi den, hos hvem de ikke findes, er blind, tillukker Øinene og har glemt Renselsen fra sine forrige Synder.
10 Anvender derfor, Brødre, des mere Flid paa at befæste eders Kald og Udvælgelse! Thi naar I gjøre dette, skulle I ikke nogensinde falde.
11 Thi saaledes skal der rigelig gives eder Indgang i vor Herres og Frelses Jesu Christi evige Rige.
12 Derfor vil jeg ikke forsømme altid at paaminde eder om derre, endskjøndt I vide det og ere befæstede i den Sandhed, som er forhaanden hos eder.
13 Men jeg agter det ret at vække eder ved Paamindelse, saalænge jeg er i denne Hytte,
14 da jeg ved, at min Hyttes Aflæggelse er snart forhaanden, ligesom og vor Herre Jesus Christus har aabenbaret mig.
15 Jeg vil og gjøre mig Flid for, at I efter min Bortgang altid kunne have, hvad der kan bringe eder dette i Erindring.
16 Thi vi fulgte ikke klogtige Fabler, da vi kundgjorde eder vor Herres Jesu Christi Kraft og Tilkommelse, men vi have selv været Øienvidner til hans Herlighed.
17 Thi han fik Hæder og Ære af Gud Fader, idet en saadan Røst kom til ham fra den høie Herlighed: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvem jeg har Velbehag.
18 Og vi hørte denne Røst komme fra Himmelen, da vi vare med ham paa det hellige Bjerg.
19 Og vi have det profetiske Ord mere stadfæstet, og I gjøre vel i at give Agt derpaa som paa et Lys, der skinner paa et mørkt Sted, indtil Dagen fremstaaler, og Morgenstjernen oprinder i eders Hjerter,
20 idet I ført og fremst vide dette, at ingen Profeti i Skriften er af egen Udlæggelse;
21 thi ingensinde er nogen Profeti fremført af menneskelig Vilje, men de hellige Guds Mænd talte, drevne af den Hellig-Aand.
Apostelen advarer mod falske Profeter, 1-3, lærer, at disse ei skulle undgaa Guds Straf, 4-9, især de, som vandre efter Kjødet og ere Bespottere, Gjerrige, Vellystige, Forførere, 10-19. Han beskriver deres ulyksalige Tilstand, som igjen lade sig overvinde af det Onde, 20-22.
MEN der var og falske Profeter blandt Folket, ligesom der og blandt eder skal komme falske Lærere, som skulle indføre fordærvelige Kjætterier og fornegte den Herre, som har kjøbt dem, og føre over sig selv en hastig Fordærvelse.
2 Og Mange skulle efterfølge deres Ryggesløshed, for hvis Skyld Sandhedens Vei skal bespottes.
3 Og af Gjerrighed skulle de med opdigtede Ord søge Vinding af eder. Dommen over dem er alt længe virksom, og deres Fordærvelse slumrer ikke.
4 Thi naar Gud ikke sparede Engle, som syndede, men nedstyrtede de dem til Helvede og overgav dem i Mørkets Lænker til at forsvares til Dommen,
